Klumme: Jeg har været på samtlige julemarkeder og én ting går igen

Denne jul har jeg besøgt samtlige nordjyske julemarkeder, uden undtagelse. Jeg har stået i hver eneste gløggkø, jeg har sagt hej i en vejrtrækning til alt og alle og jeg har hilst på landsdelens julemænd, hver og en.

Jeg har mødt og hørt den almindelige nordjyde, som nordjyder er flest, ude i den virkelige virkelighed, i køerne til ekstra varme futsko og æbleskiver og Tupperware og meget lange hotdogs. I øjenhøjde i det allermest produktionsdanmarkste Danmark.

Og lytter man til samtalerne på de nordjyske julemarkeder, står et klart budskab tilbage:

En fælles følelse af at julen er for lystbetonet, for uproduktiv og udtryk for ringe arbejdsmoral med et uansvarligt antal fridage.

- Danskerne er et af de folk i verden med den højeste arbejdsfrekvens. Det er godt. Og det bliver vi nødt til at holde fast i, råbte en tilfældig markedsgæst fra et julepyntet pariserhjul forleden.

Jeg husker det tydeligt.

- Det er den ligning, vi har bygget Danmark på: At vi går på arbejde og betaler skat!

Folk hungrer efter nye, ambitiøse og ansvarlige løsninger, der tager livtag med fremtidens udfordringer. Igen og igen og alle steder, om det så har været julemarkedet i Horne eller Halvrimmen, Klokkerholm eller Kvissel, Tårs eller Tversted.

- Hvis ikke vi holder fast i vores stærke arbejdsmoral, ja så holder vores velfærdsmodel ikke, som en momentvis alvorstung markedsdrillenisse sagde til mig foran en bod med juletræskugler og dækkeservietter med vintermotiv.

Med omkostningerne ved St. Bededag i frisk erindring, spørger folk sig selv og hinanden, om vi f.eks. skal holde fast i forældede forestillinger om juleaften den 24/12. Kan juleaften mon nytænkes og fremover fastlægges til næstsidste lørdag i december, så vi ikke risikerer at den falder på en hverdag med et hæmmet arbejdsudbud til følge.

Jeg hører det overalt.

Så må Jesu fødsel tilpasses. Fremtiden er fleksibel og der skal gribes dybt i værktøjskassen, hvis vi skal klare os mod et fremadstormende Kina og sikre hænder nok til at løse udbudskrisen.

- Uvirksomhed og dovenskab er menneskenes fjender. Ved flid og arbejde kommer de enkelte frem. Og hver enkelt er med til at skabe et samfund, der kan yde en god tilværelse, både under arbejdet og når livsaftenen melder sig, sagde en lille pige med svovlstikker på et tilfældigt julemarked den anden dag og spurgte, om vi overhovedet har råd til anden juledag, hvis målsætningerne om mere havvind og mere søstærke patrujlefartøjer skal nås.

Det er ikke sikkert.

Det tvivler jeg også på.