Billede beskrivelse

Flere aalborgensiske elever består ikke dansk og matematik

12. maj 2024 kl. 07.00

Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre. Det skriver AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

Sidste sommer bestod 11,5% af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser ikke dansk og matematik på landsplan. Det er 2,9% højere sammenlignet med årene før corona, som strækker sig fra 2016 til 2019.

Analysens hovedkonklusioner

På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.

Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.

Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm - var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.

Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.

I kommuner som Gentofte og Rudersdal, hvor kun 2-5 pct. af folkeskoleeleverne får under 02 i dansk og matematik, kan midlerne ikke gøre lige så meget gavn som i Lolland Kommune, hvor 34 procent af eleverne får under 02 i dansk og matematik.

I Nordjylland ses en stigning fra 8,4% til 9,6%, som svarer til en stigning på 1,2%, hvilket tyder på at eleverne på det regionale plan også har oplevet udfordringer, dog i mindre grad end den nationale gennemsnit.

Aalborg har oplevet en stigning i procentdelen af elever, der ikke består eksamen fra 6,8% til 7,9%. Stigningen på 1,1% er også mindre end den landsdækkende stigning.

Udfordret elever har svære ved at bestå

Analysen viser også, at eleverne, der var mest udfordrede i forvejen, har sværere ved at bestå dansk og matematik i 9. klasse.

Blandt eleverne, der lå i den laveste tredjedel i de nationale tests i læsning i 4. klasse, bestod 19,0% af folkeskoleeleverne ikke dansk og matematik i 9. klasse i 2023.

Se også
Frivillige giver 3 børn med livstruende sygdomme en drømmedag

Det er 4,8% mere i forhold til årene 2016-2019.

– Vi har en stor udfordring med de fagligt udfordrede elever. Vi kan allerede se deres faglige udfordringer i 4. klasse, men får dem simpelthen ikke løftet i de efterfølgende skoleår, siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han fortsætter:

– Løsningen er at satse på intensiv undervisning for de fagligt mest udfordrede elever.

Regeringen styrker indsatsen med 500 millioner

Regeringen og et flertal i Folketinget afsatte med folkeskoleaftalen i marts 500 millioner kroner til en styrket indsats i dansk og matematik til de cirka mest udfordrede elever på hver skole.

Se også
Nu slipper børn for bogbøder på biblioteket

Undersøgelsen viser at der er geografiske uligheder i folkeskolen.

– Det er godt, at politikerne investerer i de fagligt mest udfordrede elever, men vores analyse viser, at det rammer skævt, når man fordeler pengene lige ud over landets skoler. Man burde i stedet investere pengene i de fagligt mest udfordrede elever på landsplan, siger Troels Lund Jensen.

Rundt i landet ses forskellige socioøkonomiske vilkår, og den skæve udvikling går udover de fagligt svageste elever.

– Skolerne på Lolland har mere brug for pengene end skolerne i Gentofte, afslutter Troels Lund Jensen.

Du kan læse analysen her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste