Billede beskrivelse

Frivillige giver 3 børn med livstruende sygdomme en drømmedag

08. maj 2024 kl. 10.00

For 4. år i træk inviterer Min Drømmedag til arrangement Min Indre Kriger for børn med livstruende sygdomme.

Mandag den 13. maj står et hold af frivillige, makeup-artister og fotografer klar til at tage imod tre børn og deres familier, som skal være krigere for en dag på Vikingemuseet Lindholm Høje.

Det skriver Min Drømmedag i en pressemeddelelse til Aalborg.nu.

Billede beskrivelse

Arrangementerne giver børnene med livstruende sygdomme og deres familier et afbræk fra sygdom og hospitaler, og giver dem mulighed for at tilbringe en hel dag som ægte krigere.

Om Min Drømmedag

Formålet med organisationen Min Drømmedag er at give børnene en dag væk fra sygdom og hverdagens pligter for de syge børn og deres familier. frem, med alt hvad der hører til.

Det er Marion Krobath Olesen stiftede Min Drømmedag tilbage i 2016 (tidligere Min Prinsesse Drøm)

I dag bliver organisationen styret af formanden Lau Fuglsang Eliasen, der i samarbejde med Børnecancerfonden og Make-A-Wish Danmark, gør det muligt at give børnene en mindeværdig dag.

Hele holdet, der er med til at skabe de perfekte rammer og oplevelser for børnene og deres familier, er frivillige kræfter, som drives af glæden ved at gøre noget godt for andre.

Drømmedagene er fyldt med overraskelser for familierne i form af et professionelt fotoshoot, en kriger make-over, egen backstage fotograf og masser af forkælelse med bl.a. en krigermiddag og en slik-buffet.

Alle gaver og oplevelser er doneret frivillige af Min Drømmedags sponsorer.

Billede beskrivelse

Arrangementerne skaber lys i mørket for livstruende syge børn og deres familier.

En dag som for mange af børnene er skelsættende i deres fremadrettede liv i form af fornyet livsmod, selvværd og minder for livet.

En dag som mange af forældrene efterfølgende beretter som ”Den bedste dag i vores børns liv”.

Om Min Indre Kriger

Arrangementerne finder sted i uge 20 henholdsvis i Jylland og på Fyn.

Første arrangement er mandag den 13. maj på Vikingemuseet Lindholm Høje i Nørresundby, dernæst går turen videre til Fyn, hvor vi onsdag den 15. maj besøger Odins Odense.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste