Billede beskrivelse

Dyrene i Zoo holder snefri

03. januar 2024 kl. 10.03

Aalborg Zoo holder lukket i dag onsdag d. 3. januar på grund af snestormen, der lige nu fyger henover hele Nordjylland. Det melder de ud på deres sociale medier her til formiddag.

- Det gør vi simpelthen af hensyn til gæsternes sikkerhed. Der er rigtig glat herinde og sneen fyger, så det er svært at følge med på den nødvendige snerydning. Vi vil ikke risikere at nogle af vores gæster kommer galt afsted, fortæller Pia Nielsen fra Aalborg Zoo.

Hygge i lune omgivelser

Zoo følger dermed de anvisninger vi modtager lige nu fra både Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi, der opfordrer til at blive inden døre om muligt i dag.

Dyrene i Zoo følger de samme anvisninger, nu hvor de har fået snefri. 

- Alle vores dyr har mulighed for at gå indenfor, og det gør de fleste af dem lige nu. De hygger sig i deres lune omgivelser, siger Pia.

Hun fortæller også at Aalborg Zoo håber at holde åbent igen i morgen torsdag, men at de vil tage bestik af vejr-situationen løbende, og give en ny melding i morgen tidlig. Har du en Zoo-tur planlagt, bør du derfor holde dig opdateret på Aalborg Zoos hjemmeside og sociale medier inden du tager afsted.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste