Bestil en Forsker: Kom til gratis foredrag om fedme og diabetes
Vi har tidligere på aalborg.nu skrevet om muligheden for at få en forsker hjem i stuen.
Konceptet er en unik mulighed for at bestille en forsker, som kommer på besøg i din egen stue, på dit studie, din arbejdsplads eller måske i kortklubben.
Og nu er der godt nyt, for der er en forsker på vej til Aalborg.
Foreningen Dansk Hjælpeforening har gjort brug af konceptet, og de får besøg af forsker Jens Høiriis Nielsen, der er cand.scient. i biokemi og dr.scient. i cellebiologi fra Københavns Universitet.
Han vil fortælle om emnet "Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?".
Foredraget er torsdag den 25. april på Forchhammersvej 7, 1. sal, 9000 Aalborg. Der er gratis entré og mulighed for hyggesnak inden foredraget fra kl. 13.30.
Selve foredraget starter kl. 15.30 og varer en times tid. Kommer du direkte til foredraget, skal du være der senest kl. 15.15.
Tilmelding sker via mail senest søndag den 7. april kl. 14.00 til hjaelp@ajnv.dk. Ved tilmelding bedes du gøre opmærksom på, om du gerne vil komme kl. 13.30 eller kl. 15.15.
Pladserne er først til mølle, og der er plads til 60 deltagere.