Billede beskrivelse

Anderledes ferietip: Besøg italiensk spøgelsesby og drik hjemmelavet vin

03. marts 2024 kl. 14.00
Opdateret 04. marts 2024 kl. 09.37

Dunkelfolket er netop hjemvendt fra en tur til den italienske ø, Sardinien. 

Det skriver de i en pressemeddelelse til Aalborg.nu. 

Her deltog de i det lokale karneval i bjergbyen Gairo, som de første udenlandske deltagere nogensinde. 

Se også
Dunkelfolket på Sardinien: - Karneval er helt anderledes her end i Aalborg

Men udover det fortæller pressemeddelelsen også om oplevelser, som vi her på redaktionen mener, kan være fed inspiration til de rejselystne aalborgensere.

Derfor kommer her et par ting, du kan opleve, hvis du en dag tager turen til den italienske ø.

Sightseeing og skøn natur

Før karnevallet, der foregik om lørdagen, blev den aalborgensiske masketeatergruppe vist rundt i den gamle spøgelsesby, som ligger lidt længere nede af bjerget. Spøgelsesbyen, der også hedder Gairo, blev evakueret i 1960erne, da et voldsomt regnvejr havde lavet uoprettelig skade på husene.

De blev også kørt til Gairo Sant’Elena, som er et stort, grønt bjergområde med klipper og en fantastisk udsigt.

Se også
Genbrug, DIY og grønne planter: Ny butik er åbnet i Øgaden

Kulinariske oplevelser for de madglade

På mad-fronten fortæller Birgitte Kloster, der er forperson for Dunkelfolket, hvordan de blev beværtet på bedste vis med lokale sardinske råvarer.

- Der var pasta til hvert måltid, en del grillstegt lam serveret med tyndt brød. Og til dessert var forskellige slags anderledes oste, frisk frugt og søde kager.

De fik også lokal hjemmelavet vin fremstillet helt uden tilsætningsstoffer, og som Birgitte siger, så smagte det hele vidunderligt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste