Billede beskrivelse

Aalborgs hospitaler sender blodprøver frem og tilbage i underjordisk pusterør

23. maj 2024 kl. 16.00

Vidste du, at der under jorden mellem Aalborg Universitetshospital Nord og Syd findes et "pusterør" til at sende blodprøver mellem de to hospitaler?

Før 2017 blev prøverne sendt med taxa, men med introduktionen af pusterøret er der nu sendt over en million prøver igennem systemet.

Se også
Grace åbner akademi for alternativ terapi i Nørregade

Aalborg.nu har talt med Martin Nielsen og Mona Rosenbeck, chefbioanalytikere for hospitalerne i Aalborg, Hobro og Farsø, om deres erfaringer med pusterøret.

– Før vi fik pusterøret, skulle alle prøver sendes med taxa, fortæller Martin Nielsen. Mona Rosenbeck uddyber:

– Fordi der ikke er analyseudstyr på Nord, blev prøverne sendt med taxa flere gange dagligt, aftenen og natten.

Hver dag transporteres cirka 500 blodprøver gennem rørlinjen, som er 1,6 km lang.

– Når bioanalytikerne har taget en blodprøve og kommer ned på laboratoriet, kan de sende den afsted med det samme. Den er fremme på Syd på omkring tre minutter, siger Mona Rosenbeck.

Pusterøret har effektiviseret svarafgivelsen, så klinikerne hurtigt kan gå videre med patientbehandlingen.

Se også
Thit forsker i Forsvaret: - Den maskuline kultur hæmmer både mænd og kvinder

Nye muligheder i den nye hospitalsby

Når det nye Supersygehus i Aalborg Øst åbner, bliver systemet endnu mere avanceret. Her vil der være otte kilometer rørpostlinje med 77 modtage- og sendestationer.

Det nye system gør det muligt at sende blodprøver, vævsprøver, mikrobiologiske prøver, blodposer og små instrumenter effektivt mellem afdelingerne. 

Billede beskrivelse

Beholderne er udstyret med radiofrekvensidentifikation, så de kan spores og selv finde vej til rette afdeling.

Det bliver også muligt at bestille hasteanalyser. Afdelingerne kan markere beholderne med en "haster"-mærkat, hvilket prioriterer prøverne i systemet.

– Prøverne får blå blink på, så alle andre beholdere kører ind til siden og lader den vigtige passere – fuldstændigt ligesom en ambulance i trafikken, står der i Aalborg Universitetshospitals Facebook-opslag.

Potentialet for rørposten er 30 gange større i Hospitalsbyen, hvilket betyder, at op til 15.000 prøver kan rejse dagligt.

Se også
Nu kan du købe brugt tøj i Salling
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste