Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Thit forsker i Forsvaret: - Den maskuline kultur hæmmer både mænd og kvinder
Idealerne for den gode soldat og gammeldags kønsrelationer hæmmer både mænd og kvinder. Det er dårligt nyt, fordi Forsvaret har akut brug for flere ansatte, konkluderer Thit Gaarskjær Jørgensen, der er forsker ved Aalborg Universitet.
Hun har interviewet undervisere på Hærens Basisuddannelse og analyseret undervisningsmaterialet. Herigennem må hun konstatere, at de maskuline idealer fylder i Forsvaret, og at man med de kønnede idealer gør både mænd og kvinder til tabere.
- Der er en tydelig spejling mellem kønnene, hvor kvinders formåen bruges som ’pisk’ til mandlige soldater, fordi ingen af mændene må være dårligere end kvinderne, mens kvinderne i den forbindelse så skal ’overpræstere’, fordi de skal være bedre end mændene for at være ’gode nok’, udtaler Thit i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
- Det skaber et misforhold, hvor kvinder er gode soldater ’på trods’, fremfor bare at være gode soldater, siger hun.
Forsvaret hungrer efter medarbejdere
Af de 15.600 uniformerede ansatte i 2022, udgjorde kvinder kun lidt over 9%, selvom over hver fjerde af personerne i Forsvarets basisuddannelser er kvinder. Man kan altså godt lokke kvinderne til at prøve Forsvaret af, men man formår ikke at fastholde dem længe nok til, at de gør karriere.
Thit mener at det tyder på udfordringer med kønsrelationerne, som kræver selvransagelse.
- Der er en bestemt kultur, man skal passe ind i for at være der. Det er begrænsende for kvinderne, der gerne skal være ’en af drengene’, men det begrænser også mændene i deres måde at være mænd på, fordi det domineres af nogle bestemte idealer – fysisk og psykisk, siger Thit.
Idealer som fysisk formåen og mental robusthed er ikke i sig selv negative, men når idealerne bruges uhensigtsmæssigt, så skaber det problemer.
Hvad er en god soldat?
Værneretten for kvinder er for nyligt blevet erstattet med en værnepligt ligesom for mændene, men den ændring kommer ikke nødvendigvis problemerne til livs.
- Det er naivt at tro, at man bare skal have flere kvinder i Hæren, og så er problemet løst. Man skal overveje, hvem det er, man forfremmer, og i højere grad vægte flere kriterier for ’en god soldat’, hvis man for alvor vil have ændringer, mener Thit.
Derudover peger hun på, at det grundlæggende er problematisk, hvis ikke også Forsvaret afspejler det danske samfund.
- Voldsmonopolet bliver jo også nødt til at være demokratisk repræsentativ. Alle skriver, at man opfordrer alle til at søge uanset køn, baggrund osv., men det fordrer noget selvransagelse, når virkeligheden afspejler at kvinder og seksuelle og etniske minoriteter ikke er så bredt repræsenteret. Det må man arbejde med, hvis man ønsker at tiltrække flere egnede kandidater, siger hun.
