Billede beskrivelse

Aalborg Portland inviterer to sportsklubber til oprydning af stranden: - Vi gør en hyggelig dag ud af at hjælpe hinanden

21. april 2024 kl. 14.00

- Vi har et ansvar for at vedligeholde vores kysttrækning, så den er pæn og ren og fri for affald, siger Peter Birkegaard, der er direktør for Aalborg Portland.

Cementfabrikkens grund grænser nemlig ned 6 km kysttrækning med sandstrand og rigt dyreliv ud til Limfjorden.

Se også
Snart modtager du din startpakke til madaffald

Nu har de inviteret Aalborg Søspejdere og Storvorde Sejlflod Boldklub med til en oprydning af stranden.

- Vi tænkte, kan vi ikke kombinere oprydningen af vores natur med økonomisk støtte i form af sponsorater til nogle aalborgensiske foreninger med nogle seje, unge mennesker? Så nu gør vi en hyggelig dag ud af, at vi kan hjælpe hinanden, fortæller Peter til Aalborg.nu.

Billede beskrivelse

- Jeg tror man bliver overrasket

De to sportsforeninger skal derfor mødes med medarbejdere fra Aalborg Portland - inklusiv direktøren selv - lørdag d. 11. maj. Her spiser de først en fælles morgenmad, inden de i samlet flok går på stranden med skraldeposer for at finde plasticposer, dåser, emballage, gamle reb og hvad der ellers er skyllet op på kysten.

- Vi indsamler alt det affald, vi kan finde, og tager det med tilbage til fabrikken, hvor vi vejer det. Så laver vi lidt konkurrence ud af det og har en masse fede præmier på højkant til de unge mennesker, fortæller Peter.

Se også
Ny uddannelse kommer til Aalborg

Han glæder sig selv til dagen, hvor han blandt andet har fået til opgave at køre det indsamlede affald væk fra stranden på ATV, og han er spændt på at se, hvor meget affald det bliver til.

- Jeg tror faktisk, man bliver overrasket. Mit personlige bud er jo nok, at vi runder 100 kg inden vi er færdige, gætter Peter.

Han ser arrangementet som en mulighed for at få ryddet op, men også for at vise hvilken alsidig natur, vi har i Aalborg. Det skal samtidig også gøre dem klogere på, hvor meget affald, der ligger derude, for at kunne planlægge fremtidige indsatser.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste