Lægestuderende i Grønland: Patient gik et år med en brækket hofte

De to medicinstuderende Emma Ø. Mortensen og Mickey H. Rasmussen pakkede i foråret kittel og stetoskop ned og drog mod den fjerne landsby Tasiilaq i det østlige Grønland. Her skulle de i klinik på kystsygehuset i byen med omkring 2000 indbyggere.

Ligeher.nu bringer i løbet af januar det medicinske makkerpars beretning fra et ophold med barsk natur og sociale udfordringer. Dette er del 2.

Transport til og fra Nuuk foregår med fly og helikopter, men vejrforholdene betyder, at det langt fra altid er muligt – noget, som alle, der har besøgt Grønland, vil kende til.

Derfor skal det lille kystsygehus kunne varetage akutte situationer – alt fra traumer til infektioner og pludselig akut opstået sygdom. Dette afspejlede sig tydeligt i personalets virke, som udstrålede omstillingsparathed, hvilket vi bevidnede på tæt hånd, da en tilskadekommen patient krævede øjeblikkelig lægelig behandling.

Patienten befandt sig i en nærliggende bygd, men grundet dårligt vejrlig var helikopteren ude af stand til at bistå evakuering, hvorfor en lokal fanger trådte til og fragtede regionslægen på snescooter over den isbelagte fjord, ud til den nødstedte.

Mickey under bestigning af Præstefjeldet. Vi medbragte rygsæk og riffel så vi kunne overnatte i en nærtliggende hytte, afskåret fra byen. Foto: Emma Østergaard Mortensen og Mickey Holm Rasmussen

Få uger inden vores ankomst til sygehuset havde en ung mand henvendt sig på sygehuset med åndenød og høj puls. Det viste sig, at den unge mand havde udviklet store mængder perikardievæske (en væske der ligger i hjertesækken omkring hjertet) som forårsagede, at hjertets pumpefunktion blev hæmmet.

Behandlingen er en specialistopgave og indebærer at føre et kateter ind omkring hjertet og suge væsken ud, men vejrforholdene var dårlige og tillod ikke flyvning til et større sygehus. Det stod hurtigt klart, at manden ville dø uden behandling, og regionslægen fik derfor kontakt til en specialist i Nuuk, som via en Zoom-forbindelse kunne guide lægen gennem proceduren.

Allerede inden vi kom til Tasiilaq, hørte vi om denne bedrift, da vi under et besøg på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, overhørte nogle af sygeplejerskerne i kaffestuen snakke om det vilde sygehus ude på østkysten.

Udover de akutte funktioner varetager personalet også en bred vifte af almenmedicinske opgaver - herunder håndtering af almen sundhed, prævention, opsporing og behandling af smitsomme sygdomme herunder tuberkulose og syfilis. En særlig bekymring, som personalet italesatte, var den begrænsede sygdomsforståelse blandt befolkningen.

Dette blev vi selv opmærksomme på i forbindelse med en konsultation med en ung mand. Patienten var kommet til skade under en fodboldkamp for et år siden, men mente dengang ikke, det var nødvendigt at opsøge lægehjælp. Nu, et år senere, haltede han fortsat og kunne ikke deltage til fodboldtræningerne – han var smerteforpint ved undersøgelse, og et røntgenbillede viste en gammel hoftenær fraktur med dårlig heling.

Patienten endte med at blive indkaldt til ortopædisk operation i Nuuk, men episoden endte med at gøre et kæmpe indtryk på os, da vi aldrig har oplevet lignende i Danmark, hvor man går til læge, hvis man er syg.