Klumme: Vi vil dø med støvlerne på

Lad os nu ikke male fanden på væggen.

Vi tabte hjemme til AGF. Det er ikke første gang og sikkert ikke den sidste. Der er heldigvis også stadigvæk mange point at spille om. Men det kan vi jo ikke blive ved med at sige…

Og der hvor kæden hopper af for mig, er når man ser drengene – forsøge, jovist – men ikke være i nærheden af at vinde en fodboldkamp. Selv ikke med en orkan og fansenes store opbakning i ryggen formåede vi på nogen måde at true modstanderens mål. Det er skræmmende.

En statsgaranti for mål

Med de spillere, vi har og har fået, så burde man kunne forvente en vis kvalitet og målsøgenhed. ”Otto” eller ej. Og ja, Hamrén, drengene viste god attityyyd og kæmpede fint i duellerne, men når vores (eneste) angriber føler sig helt alene i verden, så er der noget fundamentalt galt. Så vidt jeg husker, så udtalte Jeppe Curth, Simon Bræmer, Rade Prica eller Lasse Nilsson aldrig, at de følte sig helt afskåret og ikke fik noget at arbejde med.

Helenius skal sættes op. Han skal fodres. Det er jo nærmest statsgaranti på mål. Så hvordan kan vi i mere end 90 minutter mod AGF på hjemmebane med en storm i ryggen kun præstere at have tre skud på mål? Det skriger jo til himlen.

Ikke råd til at lade være

Hvor så jeg gerne, at håndbremsen snart bliver trukket. Hvor så jeg gerne, at Helenius får Ementa som makker i angrebet. I mit hoved kunne det blive en dødelig duo. Så ved jeg godt, at når man foretrækker at spille med to angribere, så er det på bekostning af noget andet. Men helt ærligt? Kan det snart blive værre? Vi har scoret 17 mål i 18 kampe. 17!

Hvis vi skal dø, så lad os i det mindste dø med støvlerne på. Lad os se et AaB-hold, som tør at gå efter de sejre som vi så desperat higer efter og trænger til. Ja, fodbold er et fint spil, hvor den offensive tankegang kan blotte for det defensive. Men vi er 8 point efter Horsens, så har vi tid og råd til at lade være? Jeg tror det ikke. Lad os komme frem over stepperne. Og lad os fortsat give drengene vores uforbeholdne støtte.

Forza de Røde!