Klumme: Det er utilbørlig omgang med ordbog
Lau Aaen skriver satiriske og fiktive klummer med nordjysk perspektiv og et skarpt blik for den omkringliggende verden
Nu provokerer de jo bare for at provokere.
Vi nordjyder betaler altså også skat og afgifter og tildels også moms, og så byder de os det her. Det er lige på grænsen, det der, de har gang i, de der.
Dem derovre.
For nu har Det Danske Sprog- og Litteraturselskab igen opdateret og justeret og udbygget Den Danske Ordbog og tilføjet 427 nye ord. Og igen-igen har de fuldstændigt totalt komplet ignoreret den gevaldige og ypperlige nordjyske ordskat.
Man fatter det ikke.
Sidst optog de lejfig, FOMO, tuttelu, turbokylling og alle mulige andre ord med det tilfælles, at de anvendes vældigt meget mindre end pøle, pangel og pullerværk. Og i denne omgang har de så fundet plads i ordbogen til divination, oho og golfbag, til klausur, xylografere og reproklar, til outcast, nomografisk, fytoplankton, monomer, mouseover og alle mulige andre “upåfaldende, velkendte og almindelige” ord, som de skriver i pressemeddelelsen.
Hverdagsord fra hverdagens hverdagssprog, siger de.
Det siger de.
Men pøle, pangel og pullerværk er der simpelthen stadig ikke plads til. Jamen, jeg lyver ikke. Solide, nydelige og nøjagtige nordjyske ord fra den nordjyske dagligdagshverdagsvirkelighed må åbenbart ikke være med. Knyw, kløwning, jøwt, måwe, høk, grattet, gratværk, de er der heller ikke. Kvæbbes, kawert, åndekaw, vildum, brokkenski, ingen af dem er der og det har de aldrig været.
Ikke engang orksatme.
Det gør mig faktisk let til jævnt arrig, når man samtidig optager revl og krat af ord inde fra salonerne. Jeg vil slag-på-tasken-tro, jeg anvender orksatme og reproklar i forholdet maje til aldrig, og jeg er næppe den eneste.
Vi skriver snart 2024 og Den Danske Ordbog, med penge kylet efter sig fra Kulturministeriet, fint skal det være, lader stadig som om nogle af de allermest tidløse og uendeligt gyldige nordjyske ord, ord ude fra den virkelige virkelighed, ord man vanskeligt kan forestille sig en sammenhængende hverdag uden, slet ikke findes.
Man kan lede lige så tosset, man vil, i den ordbog der og aldrig støde på et eneste andet ord, der så præcist og fuldendt dækker det, pangel dækker. Når noget er noget pangel, så er det noget pangel. Den er ikke så meget længere.
Eller find et andet ord, der bedre beskriver pullerværk end pullerværk, prøv bare, og kommer vi nærmere pøle end pøle, nærmere gratværk end gratværk?
Nej, enig.
Det er direkte uansvarligt ikke at have dem med.
Jeg synes helt ærligt, det er utilbørlig omgang med ordbog.