Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Julen har bragt den dårlige smag
Et opgør med juleslik
KLUMME: Så er det endnu engang blevet den tid på året, hvor man på de sociale medier kan se det ene begejstrede udbrud efter det andet. Det sker ofte, når specielle stykker slik rammer hylderne. Det er typisk den lyserøde og hvide nisseskum, der bringer den eksalterede begejstring frem. Det chokolade-overtrukne juleskum er også et hit, og jeg indrømmer blankt, at jeg med glæde lader mine tænder synke ned i skummet og brutalt flår hovedet af uskyldige nissemænd.
Samme glæde gør sig gældende, når de mørke, brune dråber af juleøllet første gang rammer glasset, og det gyldne skum stiger til vejrs. Vi har dog en vag tendens til at glemme, at en almindelig pilsner smager bedre og giver færre bitre opstød.
Tanken om den fuldfede sovs og julefrokostmaden skal da heller ikke gøres til skamme, da det snildt kan nydes sammen med det øllen og derefter blive efterfulgt af en brændevin, som vi også har glemt smager grimt.
Men noget der aldrig rammer de sociale medier og ej heller mundvandsdepoterne, er noget af det juleslik, som er et levn fra en dunkel fortid. Jeg nævner i flæng de grønne aflange sukkerklædte lakridser, der altid ligger tilbage i skålen, og som man af ren medlidenhed indtager. Det maskinproducerede konfekt med skrigende syntetiske farver, der aldrig narrer nogen til at tro, at du rent faktisk har været så overskudsagtig at lave det selv. Juleflæsk. Denne sørgelige parodi af et stykke vingummi, der klægt presser sig op imod ganen og efterlader en syntetisk smag i munden. Det er saft med gelatine, der er rullet i sukker, og det virker som et stensikkert koncept, men allerede i produktudviklingen burde de have stoppet sig selv i navngivningsfasen. Hvem fanden kalder slik for flæsk? Måske skulle man så i virkeligheden lave en slikserie opkaldt efter dele af dyr. Jeg vil gerne have en pose gump tak.
Den billige tyske Vekao taler sit eget tydelige sprog og fortjener ikke nærmere omtale.
Den værste har jeg naturligvis gemt til sidst...
ROMTOPPE. Vi skiller den lige ad. Man tager en sukkerskal, fylder den op med tvivlsom træsprit, inficeret romessens og betrækker den med chokolade? Hvad er det med den? Hvem køber dem? Hvorfor? Der må være nogle, der sørger for at produktionen bliver holdt i live. Det er ikke mig. Spørgsmålet er, om den ældre del af befolkningen laver en form for jule-prank, når børnebørnene intetanende putter en i munden - og skærer ansigter. Hvis det er tilfældet, så er det godkendt herfra. Så er det jo den samme glæde, som driver onkel Jørgen til at hælde snaps på sine stakkels nevøer, der smager drikken for første gang, hvorefter der i et latterbrøl bliver sendt flere stykker let tyggede stykker sild ud i lokalet.
Traditioner er skønne, for så har vi forventningsafstemt med hinanden, hvad der skal til for at skabe jul. Men kunne vi ikke revurdere enkelte af dem?
Glædelig jul.
