Efter voldsom ulykke: Henrik er taknemmelig for livet

AALBORG: Henrik Rubæk Mortensen satte sig 10. juni sent om aftenen op på sin cykel. Han skulle mødes med vennerne på Helmuth på Boulevarden i Aalborg. Og det er noget af det sidste, han erindrer, fra turen begyndte. Den sluttede på Danmarksgade.

Det næste, han husker, er, at han vågnede op på sygehuset.

- Politiet ringede til min kammerat og fortalte, at jeg havde været udsat for en ulykke, og at jeg var ilde tilredt. Jeg blev sendt afsted til sygehuset i en ambulance, og jeg ved stadig ikke, hvad der er sket. Jeg ved kun, at jeg væltede på min cykel, fortæller 41-årige Henrik, som er bosat i Vejgård.

Husk cykelhjelmen

Henrik slog sig voldsomt. Han brækkede næsen, fik en fraktur på kæben og på struben, flækkede begge læber og et øjenbryn, fik en hjernerystelse og en mindre blødning ved hovedet. Et par tænder er løse, og lidt er slået af nogle af dem. Han blev syet med 30 sting i ansigtet.

- Det var slemt, konstaterer han.

- Jeg kunne sagtens sidde at sige, at det er træls. Men jeg er så svineheldig. Jeg kan snakke med dig. Mit hoved fungerer, selvom mit ansigt har taget skade, siger Henrik.

Han understreger, at de voldsomme skader er selvforskyldte. Han havde nemlig ikke cykelhjelm på.

- Hvis der skal være et budskab i dette her, så er det, at man skal huske cykelhjelmen. Jeg kan få kuldegysninger og tårer i øjnene, når jeg tænker på, hvor heldig jeg er, lyder det fra den berørte Henrik Rubæk Mortensen.

Stor taknemmelighed

Ét er budskabet om vigtigheden af at bruge cykelhjelm. Noget andet er den store taknemmelighed, Henrik føler efter ulykken. Dels over at være i live, men i høj grad også over familien, vennerne og den professionelle behandling, han har fået på Aalborg Universitetshospital og af Nordjyllands Politi.

- Min kammerat, Jonas Vest, var hos mig på sygehuset, mens jeg var under behandling, hvor de var så professionelle. Jeg følte mig tryg og i hænderne på kompetente personer. Jeg er omgivet af mange gode venner, så jeg går rundt og smiler - så godt jeg nu kan, lyder det fra Henrik, som fortsat kan se frem til flere uger på flydende kost på grund af skaderne på kæben og læberne.

Taknemmeligheden retter han også mod betjentene fra Nordjyllands Politi. Det har han skrevet til dem i en mail. Heri efterspørger han også sin cykel, som han ikke har set siden ulykken. Det samme gør han på Facebook i et opslag, der er delt utallige gange. 

- Mange mennesker har delt opslaget og drager omsorg for mig. Det er den slags lyspunkter, jeg fokuserer på, siger han.

Det værste ved ulykken

Henrik Rubæk Mortensen er gymnasielærer ved HTX hos HEG. Det er her, den største smerte ved styrtet er.

- Jeg skulle have haft elever til eksamen om mandagen. Jeg er også klasselærer, og i fredags skulle jeg have uddelt eksamensbeviser. Det kunne jeg ikke, fortæller han.

- Det er noget af det, der virkelig har gået mig på. Det er forfærdeligt.

Men i det er også den største trøst:

- De klarede sig heldigvis supergodt. De er så seje, de unge mennesker, siger han om sine studerende.

Selv håber Henrik at være klar efter sommerferien. Indtil da står den på flydende kost, mere taknemmelighed over livet - og stor glæde over sit netværk, sygehuset og politiet.