Billede beskrivelse

Nibe Festival slår rekord efter 39 år: Læs de vilde tal her

03. juli 2025 kl. 16.26

Årets Nibe Festival er bare lidt vildere. 

Onsdag, festivalens første dag, bød på knivskarpe performances, høj sol og promiller på langfart. 

Dagen kulminerede klokken 21.30 på tiårsdagen for The Minds of 99's første optræden i Skalskoven - et jubilæum bandet fejrede med maner. 

Pladsen foran store scene lød af fællesang, og bøgetræerne løftede sig mod koncertens afslutning, hvor en blanding af pyroteknik og fyrværkeri oplyste den lune sommeraften. 

Billede beskrivelse

Publikum var igennem dagen ikke til at skyde igennem, og det kunne mærkes - festivalen har nemlig slået en fornem rekord.

Onsdag omsatte festivalen for i alt 8.745.000 kroner, en omsætning man i festivalens 39 år lange levetid aldrig har set mage til. 

Og hvis det ikke var vildt nok, så har vi lidt flere tal til jer. 

Der er undervejs blevet solgt 2.500 pizzaer og presset 25 tons appelsiner, det oplyser Thomas Larsen ved torsdagens pressemøde:

- Man må i den grad sige, at der bliver indtaget noget C-vitamin omkring på festivalen. 

Billede beskrivelse

I den lidt mere kedelige afdeling har festivalens bagere indtil videre solgt - hold nu fast, en morgenkage og en pakke toastbrød. 

Festivalledelsen forventer, at torsdagen kommer til at forløbe noget roligere. Antallet af frivillige på arbejde er minimeret, og blæsten sætter en lille dæmper på festlighederne. 

Men hvem ved, med artister som Jada, Christopher, Anne Linnet, Dean Lewis og Suspekt, er det ikke til at sige, om Nibe Festival fortsætter gårsdagens succes. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste