Bomles Venner stod lørdag for en del af den musikalske underholdning. Foto: Expo Foto/Allan Mortensen
Ib Grønbech var på scenen til travle festdage
GANDRUP: Gandrup Sportsklub kan se tilbage på endnu en vellykket sommerfest, der søndag blev rundet af efter flere dage spækket med aktiviteter.
Festlighederne begyndte torsdag og fortsatte med et alsidigt program, der tiltrak folk i alle aldre.
Særligt fredag og lørdag var der stor opbakning til arrangementerne i festteltet, hvor stemningen var i top.
Fredag satte navnkundige Ib Grønbech gang i lattermusklerne med sit vanligt underfundige verdenssyn, og lørdag var Bomles Venner et sikkert trækplaster og garant for et fyldt dansegulv.
Lørdag markerede desuden et af weekendens helt store familiehøjdepunkter. Her blev børnefestivalen en publikumssucces med stor tilstrømning og masser af aktivitet for de yngste.