Gratis stande og hoppeborg: Loppemarked vender tilbage til Gammel Hasseris
AALBORG: Sidste år var der godt gang i både standene og handlen, da der blev holdt loppemarked i Gammel Hasseris.
Nu vender markedet tilbage.
Det sker lørdag 22. august, hvor pladsen ved Skrædergyden fra klokken 10 til 15 igen bliver indtaget af kræmmere og besøgende på jagt efter gode loppefund.
Det er gratis at stille op med en stand, og arrangørerne håber, at lige så mange vil kigge forbi som sidste år.
Loppemarkedet byder også på lidt til ganen. Der bliver solgt pølser, øl og vand, mens slushice er kommet på programmet som noget nyt i år.
For børnene bliver der desuden sat en hoppeborg op.
Markedet er åbent fra klokken 10 til 15 på pladsen ved Skrædergyden i Gammel Hasseris.
Læs mere om arrangementet her.