Billede beskrivelse

I dag markerer Flyvestation Aalborg sit 75 års-jubilæum

08. januar 2026 kl. 08.02

AALBORG: En central rolle i det danske Forsvar, i Rigsfællesskabet og i samarbejdet med NATO. 

Og det hele gennem 75 år - præcis i dag. 

Sådan skriver Flyvestation Aalborg i en pressemeddelelse, hvor man gør opmærksom på flyvestationens 75 års-jubilæum i dag torsdag 8. januar 2026. 

I anledning af jubilæet planlægger Flyvestation Aalborg - også kaldet Air Transport Wing - en rundflyvning over Nordjylland kl. 12 med Hercules C-130J. 

Her kan du se Hercules-flyet i Nordjylland

  • Aalborg: Kl. 12:00
  • Blokhus: Kl. 12:06
  • Løkken: Kl. 12:08
  • Hirtshals: Kl. 12:13
  • Tversted: Kl. 12:15
  • Skagen: Kl. 12:19
  • Ålbæk: Kl. 12:24
  • Frederikshavn: Kl. 12:27
  • Hals: Kl. 12:35

Den er i anledning af jubilæet dekoreret med en moderne fortolkning af Kimbrertyren, der er en del af flyvestationens våbenskjold. 

Senere på dagen venter også en reception, hvor bogen "Flyvestation Aalborg 1951-2026"  - som er skrevet af tidligere seniorsergent Bent Jørgensen - også præsenteres. 

- Jubilæet er også en god anledning til at anerkende de mange medarbejdere - både militære og civile - som gennem generationer har været med til at forme flyvestationen Aalborg. Historien er skabt mennesker. 

- Det er engagementet og fagligheden hos vores medarbejdere, som er fundamentet for, at Flyvestation Aalborg fortsat kan løse sine opgaver – i dag og i fremtiden, siger Lars Christian Hedemark, der er chef for Flyvestation Aalborg.

Flyvestation Aalborg beskæftiger i det daglige 450 mennesker. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste