Billede beskrivelse

Der venter en stor oplevelse for børnefamilier

04. januar 2026 kl. 06.03

GISTRUP: I samarbejde med DGI Nordjylland og LKB-Gistrups gymnastikafdeling er Gistrup Idrætscenter søndag 11. januar rammen om et festligt arrangement for alle børn og unge af begge køn mellem 3 og 15 år.

Det er lykkedes at få ”Motor Mille”, der er kendt fra DR Ramasjang, til at komme forbi og sørge for en spændende omgang dans og yoga, hvor hele kroppen kommer i spil.

Den fra TV så kendte person hedder Mille Gori, og hun er både danser og entertainer samt TV-vært, og i den sidstnævnte funktion har hun fået rollen som den populære ”Motor Mille”. 

Hun har blandt andet gået på Statens Scenekunstskole og Balletakademiet, inden karrieren for alvor tog fart.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste