Billede beskrivelse

5000 gæster lagde vejen forbi: Nordjyderne strømmede til skioutlet

05. januar 2026 kl. 11.01

AALBORG: Weekendens skioutlet-messe i Gigantium samlede omkring 5000 besøgende. 

Det anslår folkene bag arrangementet, der for 7. gang lagde vejen forbi den nordjyske hovedstad.

Billede beskrivelse

- Vi er meget tilfredse, siger direktør og indehaver af Skioutlet.nu. 

- Aalborg er altid et godt sted for os. I år har ikke været en undtagelse. Lørdag formiddag var der køtilstande udenfor hallen, og vi måtte lukke folk ind i grupper ad gangen. Rigtig mange var på udkig efter et godt tilbud, inden de skal på skiferie. En del skulle bare tjekke nyhederne, og så var der dem, der gik efter nogle gode luffer, vanter, huer og jakker. De skal ikke nødvendigvis på skiferie, men er selvfølgelig lige så velkomne som alle andre, tilføjer Danni Frederiksen.

Billede beskrivelse

Han suppleres af sælger Jesper Damgaard Petersen, der melder om masser af familiebesøg. 

- Især børnefamilierne lægger vejen forbi, når messen besøger Aalborg. Man kan godt mærke, at vi er i Nordjylland – heroppe er det især familieresorterne i Norge, der trækker. Sikkert fordi der ikke er så langt for jer, konstaterer han.

Billede beskrivelse

Messen bød på stande med alt fra ski og støvler til jakker, hjelme og tilbehør.

Arrangørerne supplerede med fine priser og god rådgivning.

Billede beskrivelse

Omkring en halv million danskere drager hvert år på skiferie. Østrig og Norge er de to største destinationer.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste