Billede beskrivelse

Er det et fly? Er det rumvæsener? Nej, det er...

Måske har du allerede fået et glimt af den, og undret dig over, hvad den grønlige lysklat over horisonten mon var? Her er forklaringen

08. september 2023 kl. 14.59

En japansk amatørastronom ved navn Hideo Nishimura lever lige nu enhver amatørastronoms drøm.

Hans navn går nemlig verden rundt i øjeblikket, fordi han 11. august opdagede en ny komet, og sidenhen har fået den opkaldt efter sig. Det skriver Ritzau.

Kometen Nishimura

Anja C. Andersen, professor og astrofysiker på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, fortæller til Ritzau, at man ved solopgang og solnedgang skal kigge efter en grønlig lysklat over horisonten.

- Hvis man har et godt syn, så kan man se den med det blotte øje. Man kan godt fornemme, at det ikke er en stjerne, fordi den er lidt mere ulden i kanten end en stjerne ville være, siger hun.

Hun tilføjer, at kometen ikke lyser særligt stærkt, så hvis man skal kunne se, at den har en hale, er det en fordel at have en kikkert ved hånden.

Sådan spotter du den

- Man skal kigge i stjernebilledet Løven, hvis man skal få øje på den, fortæller Anja C. Andersen.

Hvis man ikke lige har helt styr på stjernebilledernes placering på himlen, kan man bruge en app til at se, hvor på himlen man skal kigge efter kometen.

Hun påpeger, at det spændende ved kometen Nishimura er, at den muligvis kommer fra et andet solsystem.

Det kræver dog længere tids observationer at bestemme dens præcise bane, og dermed hvor den kommer fra.

Hvad er det nu liiiige forskellen er...

... På en asteroide, en meteor og en komet?

  • Kometen består af løse samlinger af støv og klipper samt store mængder is. Man kan kende den på dens "hår" ('kome' = hår på græsk)/hale, som dannes ved at solvind blæser støv og gas af kometen af, når den bevæger sig tæt på solen.

    ... Det er kometens "hår"/hale og indhold af is, der adskiller den fra:

  • Asteroiden er en slags "miniklode", der består af klippe og sten. De fleste i vores solsystem findes i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiters baner. Når to asteroider kolliderer, kaster de små fragmenter af sig. Dem kalder vi meteorider.

    ... Hvis så en meteoride kommer ind i jordens atmosfære, kalder vi det glødende spor af partikler på himlen for:

  • Meteor, i daglig tale bedre kendt som stjerneskud.

    ... For yderligere at komplicere tingene, bliver det til en meteorit, hvis den klarer turen gennem vores atmosfære og rammer jorden.

Det er dog slet ikke sikkert, at vi når at blive så kloge.

Der er nemlig en risiko for, at kometen går i mange små stykker, når den passerer solen 19. september, og man derfor ikke vil kunne observere dens bane, fortæller Anja C. Andersen til Ritzau.

Selvom det endnu er uvist, om kometen overlever sin forestående tur forbi solen om godt halvanden uge, skulle der altså være mulighed for at spotte den på en stjerneklar nattehimmel ved solop- og nedgang de kommende dage.

Der kommer i gennemsnit cirka fem kometer forbi solen hvert år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste