Billede beskrivelse

Vild med Vejgaard: Kom til gratis familiedag med krible-krable-dyr i Golfparken

19. maj 2024 kl. 07.00

Igen i år gentager Vejgaard succesen og inviterer til 'Vild med Vejgaard' – en gratis familiedag, hvor der er fokus på biodiversitet i bynær natur.

Arrangementet finder sted søndag den 2. juni kl. 13-15 i Golfparken ved Urania Observatoriet og alle er velkomne.

Billede beskrivelse

Dagen byder på en spændende krible-krable bioblitz, hvor deltagerne kan lære om biodiversitet i haver og andre grønne områder i bydelen.

Se også
Sommer på havnen: Kom til gratis koncerter med kodeord og piratflag

En bioblitz er en biologisk registrering, hvor deltagerne forsøger at finde og identificere så mange arter som muligt inden for et afgrænset område og tidsrum.

Billede beskrivelse

Arrangementet er et samarbejde mellem Naturvejleder Mikkel Vestergaard Rødvig, Vejgaard Samråd, Haveselskabet Aalborg, Danmarks Naturfredningsforening Aalborg og engagerede borgere fra Vejgaard.

– Sidst det blev afholdt, var det på Signalbakken i Vejgaard, hvor vi var 150 deltagere. Arrangementet er blevet til i et rigtig godt samarbejde, fortæller Karen Sander Graven-Nielsen.

Se også
Kampfly landet i Aalborg Storcenter: Kom og tag plads i cockpittet

Til Vild med Vejgaard kan du lære om naturen i Golfparken, biodiversitet i haven og de mange krible-krable-dyr, der findes i området.

Biodiversitet er afgørende for at bevare økosystemers sundhed og modstandsdygtighed.

Billede beskrivelse

Ved at lære om og støtte biodiversitet i dine egne haver, kan du være med til at skabe levesteder for mange arter og bidrage til miljøbeskyttelsen.

Der vil være gratis kage, og Vejgaard Samråd opfordrer børnefamilierne til selv at medbringe drikkevarer og krus.

Haveselskabet Aalborg uddeler blomsterfrø til dit næste haveprojekt, så længe lager haves. 

Der er ingen krav om tilmelding til arrangementet, så du skal blot møde op. Offentlige toiletter findes ved legepladsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste