Billede beskrivelse

Upcoming nordjyske stjerner fuldender plakaten til Nibe Festival 2024

23. maj 2024 kl. 14.19

Så er de sidste navne klar til plakaten for Nibe Festival 2024, der netop er meldt totalt udsolgt.

Du kan glæde dig til 100 koncerter med navne som The Chainsmokers, James Blunt, Ukendt Kunstner, Ronan Keating, Suspekt, Rasmus Seebach og D-A-D på toppen af plakaten.

Men nu er de sidste navne netop landet og fuldender dermed årets progran. Her får vi i sidste øjeblik tilføjet flere upcoming, nordjyske talenter - blandt andet årets Band Battle vindere fra Skråen.

Se de nye navne her.

Hjalmer

Topaktuelle Hjalmer vender tilbage til Nibe. Har allerede siden gennembruddet leveret masser af store ørehængere, og det fortsætter med de nyeste singler ”Krystaller” og ”Aldrig Alene”. Og netop alene bliver Nibegæsterne næppe, når Hjalmer og bandet fredag d. 5. juli spiller Blå Scene.

Billede beskrivelse

Dahlin

Med kæmpehittet ”Intercitylyn” kommer Dahlin buldrende igennem landet som et velsmurt tog. Heldigvis stopper ”toget” op i Nibe, hvor Dahlin torsdag giver et halvakustisk sæt på festivalens intime scene – Den Lille Fede.

Specktors

Sidst Specktors spillede Nibe gav de en helt forrygende koncert på en godt pakket Blå Scene – det var i 2022. Nu er partypatruljen tilbage i Nibe, hvor de tirsdag aften spiller Grøn Scene på Camp Øst. Det er SÅ meget fest, det er SÅ meget ”Lågsus For Evigt”, ”Unz Unz” og ”Havnen”.

Se også
Nibe 2024 er udsolgt: - Det er aldrig sket så tidligt før

Ella Augusta

Som med Dahlin, så fik Ella Augusta topanmeldelser på den nyligt afviklede SPOT Festival. Ella Augusta indlemmes selvfølgelig også i Nibe-programmet, hvor der fredag d. 5. juli skal fælleskabsfestes med ny-klassikeren ”Første dag” – duetten med Benjamin Hav, ”Baglæns” og ”Internetsangen”.

EMIL

Nordjyske EMIL er blandt de sidste 5 navne i Karrierekanonfinalen, og nu altså også klar til Nibe. På førnævnte SPOT gav EMIL – og bandet en meget omtalt koncert, som klart viste, at EMIL kan gå hele vejen, og formodentligt og forhåbentligt står foran et stort gennembrud.

Billede beskrivelse

Schæfer

Band Battle vinderne Schæfer er som EMIL et godt bud på masser af nordjysk fremtid på den danske musikscene. Duoen Anna Skov Jensen og Emil Mors Rasmussen leverer dyb, skarp og kreativ indie-jazz. 

Se også
Anna og Emil fra Aalborg går på scenen med banale tekster og poetisk lyd

Randers Cowboys

”Shuffler Hele Natten”, ”Hvem Er Vi” og ”DRUK” er rendyrkede fest-kickstartende landeplager fra Randers Cowboys. Randers Cowboys åbnede Grøn Scene i 2022, og nu rider duoen videre og skyder med skarpt på den scene, som de dengang mere eller mindre nedlagde.

Rakkerpak

Nordjyske Rakkerpak spillede også Grøn Scene i 2022. Vi ser frem til at Rakkerpak, som efter sigende smider endnu en EP i løbet af sommeren, laver stor fest på Camp Øst. Frem til, at den uovertrufne dynamik, al charmen, rytmen, energien og i det hele taget den unikke fusion af pop og hiphop indtager Grøn Scene.

KALA LUNA

Bag kunstnernavnet KALA LUNA, gemmer sig den 24-årige nordjyde Katrine Lundsteen Lauritzen, der sammen med sit band spiller indiepop. KALA LUNA leverer stor lyrik med gennemborende tekster, der tager fat på sårbare emner som bl.a. sorg, kærlighed og frygt.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste