Billede beskrivelse

Torv bliver fyldt med brandbiler, patruljevogne og ambulancer

26. maj 2024 kl. 07.01
Opdateret 31. maj 2024 kl. 07.50

Ved du hvor hjertet og lungerne egentlig sidder i brystkassen? Vil du gerne have målt dit blodtryk? Kan du finde ud af at slukke en brand?

Alt det og endnu mere kan du finde ud af på lørdag d. 1. juni, hvor Vejgaard Torv og Vejgaard Bymidte bliver fyldt med beredskabskøretøjer som brandbiler, ambulancer, politibiler, samaritter fra Røde Kors og sygeplejerskestuderende fra UCN.

Billede beskrivelse

Det hele foregår fra kl. 10-13, hvor du kan tage dine børn med ned og prøve nogle af de mange aktiviteter.

Sygeplejerske står klar med en sundhedsstation, mens du kan prøve brandmændenes branddragter og brandhjelm.

Hos ambulancen kan du se bilen indefra, ligge på båren og prøve de blå blink. Dem kan du også prøve hos politiet, hvor du kan se en politibil indefra og høre et par røverhistorier fra betjentene.

Derudover kan du også besøge Røde Kors samaritter og Hjemmeværnet Nordjylland.

Der er også andre aktiviteter som sløring af ansigtet og en ballonmand.

Se også
Jacob er professionel computerspiller men elsker at cykle: - Jeg manglede et fællesskab i Aalborg, så nu har jeg taget initiativet
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste