Stor guide: Det skal du lave med børnene i påsken
Påsken er en skøn tid, hvor byen blomstrer op med en række aktiviteter, der er perfekte for familier med børn.
Uanset om I er ude efter kulturelle oplevelser, vil være aktive, eller blot ønsker at nyde tiden sammen på en sjov og lærerig måde, byder Aalborg og omegn på et væld af muligheder.
Herunder har vi samlet en række aktiviteter, som du kan lave med børn.
Utzon Center
Du kan besøge Utzon Center, hvor det er muligt at bygge som Jørn Utzon i Lego og Minecraft, og opleve dit byggeri med VR-brillerne på.
Utzon Univers er åben alle dage i påskeferien fra kl. 10-17.
Læs mere her.
Aalborg Zoo
I påsken kan du udforske en verden af forskning og innovation sammen med Aalborg Zoo.
Her kan du lære mere om en række spændende projekter, som involverer mennesker, dyrene og forskerne. Du kan være med til at udforske naturens hemmeligheder.
Programmet er fyldt med forskellige aktiviteter, som pandekager over bål, foredrag om, hvordan man kan bruge droner til at overvåge økosystemer, og hvordan adfærden hos gylden løvetamarin og orangutang, er.
Læs mere her.
Streetfood
Streetfood inviterer til påskehygge med en masse gratis aktiviteter for både store og små. Det er alt fra perle plader, male påskeæg- og påskekyllinger, kække gækkebreve og få ansigtsmaling.
Du kan møde klovnen Happy, deltage i påskeskattejagt og leg i legelandet.
Læs mere her.
IKEA Aalborg
I IKEA Aalborg kan du komme på gratis påskejagt i varehuset. Fra mandag den 25. marts til og med onsdag den 27. marts bliver der gemt 15 påskeæg hver dag i varehuset.
Børn til og med 12 år kan være med i æggejagten på 1. sal. Finder du et æg, kan det ombyttes til en overraskelse i Returafdelingen på stueetagen.
Læs mere her.
DGI Huset Nordkraft
DGI Hallen bliver i påskedagene forvandlet til et legeland for familier, der sætter pris på aktiv leg og fælles oplevelser. Du kan derfor hoppe løs, svinge rundt og klatre højt i tidsrummet fra kl. 10-15.
Læs mere her.
Aalborg Storcenter
På Centertorvet kan du få ansigtsmaling, og der vil også være en børnetatovør, der sidder klar med seje børnetatoveringer til alle børn.
Der er påskejagt, hvor børnene finde frem til den hemmelige butik, som gemmer på påskeæg til alle søde børn.
Læs mere her.