Nordkraft åbner for kæmpelegeland i Påsken
DGI Hallen bliver i påskedagene forvandlet til et legeland for familier, der sætter pris på aktiv leg og fælles oplevelser.
Det skriver DGI Huset Nordkraft på deres hjemmeside.
Er dine børn glade for at udfolde sig med spring, klatring og svinge rundt. Og leder I efter en familieaktivitet, som giver mulighed for at være aktive sammen?
Så er der godt nyt, for i påskedagene kan du hoppe løs, svinge rundt og klatre højt i DGI Huset i Nordkraft.
Der er påskesjov fra mandag den 25. marts til onsdag den 27. marts mellem kl. 12.00 og 15.00.
Alle, både børn og voksne, der ønsker adgang til Legelandet skal betale entrépris på 50 kroner per person. Børn under 2 år er gratis.
Billetterne kan købes via DGI Huset Nordkrafts hjemmeside eller ved ankomst i receptionen på niveau 3.
Du kan læse mere om påske legelandet eller købe din billet her.