Stjerneregnen fortsætter: Flere kunstnere er klar til Nibe 2024
I sidste uge offentliggjorde Nibe Festival otte kunstner, som gæster årets festival. Nu begynder programmet så småt at tage form og flere navne melder klar til festlighederne i Skalskoven
Du kan glæde dig til at opleve TopGunn, Niarn, Jacob Dinesen, Faustix, The Powls, Souvenirs og Tue West.
TopGunn
Popsnedkeren er tilbage i Nibe. I topform med nyt materiale, nyt show og selvfølgelig også med de mange fede hits, som altid skaber tæt på ude-af-proportioner-fest.
TopGunn udgav i efteråret albummet ”DK Goat” og en skovlfuld ny-klassikere som ”For Altid”, ”10 % Mere”, ”Balancen” feat. Kesi og ”Bump” feat Lamin. Aktualiteten peaker ubetinget.
Niarn
Et glædeligt comeback til musikscenen, og altså også til Nibe, efter en veloverstået organtransplantation. Niarn er meldt i topform.
Den kommer til at stå på masser af Gug-gangsta attitude og hits som ”Dobbelt A”, ”Stikkersvin”, ”Mit Liv Mine Regler” og ”Bare Sig Til”.
Faustix
Faustix åbnede Nibe 2023 på Grøn Scene, der er placeret på Camp Øst. I år er DJ'en atter tilbage i Skalskoven.
Han buldrer ind i nogle særdeles aktive måneder med masser af nyt, så mon ikke det hele peaker frem mod Nibe 2024
Hvem var det nu der ellers spillede?
Festivalbilletterne til alle dage, fredag og lørdag er allerede væk, men du har stadig mulighed for at købe dagsbilletter til onsdag og torsdag.
Du kan glæde sig til både internationale og nationale kunstner når Nibe 2024 løber over stablen den 3.-6. juni.