Billede beskrivelse

Nu kan du gå på skattejagt i Aalborgs gader

07. marts 2024 kl. 15.32

Nu kan du komme på skattejagt med GetOuts nye digitale skattejagt 'Aalborg-Bandens skat'.

Aalborg-Bandens skat foregår udenfor via en app på din smartphone. Deltagerne bliver opdelt i hold på 4-5 personer, som skal løse gåder, opgaver og lave sjove aktiviteter i Aalborg midtby. 

Hvad er GetOut

Get Out består af en række forskellige escape room oplevelser, som tager udgangspunkt i teambuilding.

Escape room er et gådefyldt spil, hvor du og dit hold skal udføre en opgave indenfor 60 minutter.

Posterne bliver vist på et kort på telefonen, som aktiveres via GPS, når deltagerne nærmer sig. Holdet har 90 minutter til at løse så mange opgaver som muligt, og der kan også opstå hemmelige poster og clues undervejs.

Kræver forskellige evner

Skattejagten kræver forskellige evner, så det er vigtigt at I samler et godt hold. Opgaverne er mange og forskelligartede, og det kræver derfor både samarbejde og kreativitet at løse dem. 

– Nogle gange kan opgaverne være fotorelaterede, hvor man skal tage et kreativt billede, og andre gange skal man kigge på bygningsværker og skulpturer rundt i byen, og se om man kan gennemskue den gåde der gemmer sig der, fortæller Cecilie Jørgensen, som er Marketing- og Eventkoordinator ved GetOut og FunCenter.

Spillet er designet sådan, at holdene kan vælge mellem flere forskellige poster, og holdene starter forskellige steder rundt i byen. Prisen for at deltage er 149 kroner per person.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste