Billede beskrivelse

Musical-succes i ny, dansk opsætning kommer til Aalborg

11. maj 2024 kl. 10.02

Er rock'n'roll din stil, og kan du synge med på Killer Queen og Another One Bites The Dust? Så skal du glæde dig til en helt ny og dansk genopsætning af den populære rockmusical We Will Rock You, der bygger på Queens ikoniske musik.

Til næste år drager musicalen på Danmarksturné og gæster i den forbindelse AKKC i Aalborg d. 14.– 18. maj 2025.

Den originale musical er på verdensplan blevet set af mere end 20 mio. mennesker i 30 forskellige lande, og har også tidligere været på scenen i Aalborg for flere år siden. Nu vender musicalen tilbage i en helt ny og spektakulær indpakning.

Se også
Derfor er coverbands et kæmpe hit i Aalborg lige nu

Stærke kreative kræfter

Det er Lion Musicals og Live Nation, der iscenesætter den nye, danske version af rockmusicalen.

Hertil har de allieret sig med Nikolaj Cederholm, der står bag teaterkoncerter som Gasolin, Come Together, Bob Dylan og senest musicalen Natasja. Med sig har han koreograf Nellie Bethel, der veksler mellem at arbejde med danske produktioner som Pretty Woman - The Musical samt udenlandske kunstenere som Beyonce, Jennifer Lopez og Kylie Minogue.

Bag det danske manuskript til We Will Rock You står dramatiker Line Knutzon, som også har skrevet manuskriptet til Askepot – The Musical, der spiller i Aalborg i øjeblikket.

Hvem, der skal indtage scenen, bliver først offentliggjort senere på året. Ambitionerne er et stort cast bestående af nogle af landets bedste rocksangere, musicalperformere, skuespillere og dansere.

Billetterne til We Will Rock You sættes til salg online hos AKKC i dag fredag 10. maj kl. 10.

Se også
Aalborg.nu anmelder: Premiere på Askepot - The Musical
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste