Julemanden ankommer med skib til Aalborg ved Honønørkajen, og går det, som det plejer, så møder rigtig mange mennesker (børn) op for at hilse på ham. Aalborg 19. november 2022 Foto: Bo Lehm
Julemanden kommer til Aalborg - og her er datoen
Der er ikke længe til den søde juletid, men stemningen rammer først Aalborg, når vores egen julemand kommer forbi.
Heldigvis indtager Julemanden byen lørdag den 16. november klokken 10. Det fortæller Aalborg City på Facebook.
Traditionen tro ankommer Julemanden ved Honnørkajen med musik fra Aalborg Garden. Her vil borgmester Lasse Frimand Jensen byde Julemanden velkommen til Aalborg.
Efterfølgende vil de køre op gennem byen til julemarkedet på Gammeltorv.
Juletræet på Gabels Torv vil ligeledes blive tændt klokken 15.30 samme dag, hvor der allerede fra klokken 15 vil være hyggelig musik.
Dermed sænkes julefreden over Aalborg, og vi kan starte den søde juletid med at byde Julemanden velkommen.