Billede beskrivelse

Helt tæt på militærfly: Aalborg Lufthavn inviterer til gratis festival

22. januar 2024 kl. 13.00
Opdateret kl. 13.11

Det er gråt og trist, og lige nu kan sommer og sol føles som en evighed væk, men nu har du mulighed for at tjekke dine rejsemulighederne ud, når Aalborg Lufthavn inviterer til Rejsefestival søndag den 28. januar kl. 9.30-16.30.

I år deltager 40 udstillere, og festivalen byder på endnu mere end tidligere. Der er der lagt op til en begivenhedsrig dag med hele 35 gratis rejseforedrag, et mekka af konkurrencer, gode rejsetilbud og spændende aktiviteter.

Billede beskrivelse

Store dele af Aalborg Lufthavn bliver taget i brug og der vil være to store opvarmede telte op – et telt til rejseforedrag og et FOOD Court-telt med blandt andet pizza, fadøl, slush-ice og popcorn.

Aalborg Håndbold kigger forbi festivalen. Du kan møde spillerne, skyde på mål, og komme ud på udearealet på forpladsen.

Se også
Flygt fra kulden: Her er 3 bud på din varme vinterferie direkte fra Aalborg

Kom tæt på privat- og militærfly

Du kan opleve North Flyings privatfly indefra, sætte dig bag rettet i en brandbil og se et af Forsvarets Challenger-fly.

Militærflyet udfører til daglig Forsvarets lufttransport. Nu har du mulighed for at komme helt tæt på og høre mere om flyet og diverse missioner.

Billede beskrivelse

Challenger flyet er en business-jet, som blandt andet bliver brugt til at flyve med VIP gæster. Flyet bliver også brugt i Grønland til overvågningsopgaver af havet og redningsaktioner. 

Besætningen består typisk af 2 piloter, 2 systemoperatører og 1 teknikker.

Direkte ruter og masser af rejseinspiration

Hvad enten rejsedrømmen er sol og varme, storbyoplevelser eller en eksotisk rundrejse, så kan du få inspiration til din næste rejse.

Se også
Flyv direkte til den spanske ferieperle fra Aalborg Lufthavn

Med de nye direkte ruter til Nice og Girona og et hav af europæiske og oversøiske rejsemuligheder kan du nemt rejse mod fjerne himmelstrøg. 

De mange rejseudbydere vil stå derfor klar til at give dig en masse rejseinspiration og tilbud på sommerens store ferieoplevelser.

Fakta

Hvad: Rejsefestival

Hvor: Aalborg Lufthavn

Hvornår: søndag den 28. januar kl. 9.30-16.30.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste