Billede beskrivelse

Flygt fra kulden: Her er 3 bud på din varme vinterferie direkte fra Aalborg

16. januar 2024 kl. 06.00

Vejrudsigten står på sne, kulde, frost, blæst og mere kulde. Måske derfor snakker vi på redaktionen en hel del om drømmerejser lige nu, og det har ledt os ind for at kigge på direkte flyvninger fra Aalborg Lufthavn i vinterferien.

Vi har fundet 3 bud på, hvor du kan rejse hen i uge 8, hvis du også drømmer om varmere himmelstrøg. Her får du derfor 3 spanske drømme-destinationer, som ikke er længere end 3-4 timer væk, og byder på temperaturer på omkring +20 grader. 

En grøn oase

Madeira er en Atlanterhavsø, en grøn oase, der blev til ved et undersøisk vulkanudbrud for millioner af år siden. Naturen her er derfor præget af høje bjerge, dybe dale og klippeskær. Blomsterne pryder øens mange skråninger, og du finder desuden en smuk botanisk have på Madeira, der ikke uden grund ofte omtales som ”Den flydende have”.

Billede beskrivelse

Hvis rolig afslapning på øens strande, fantastiske vandreture gennem enestående natur og ikke mindst velsmagende vin er noget for dig, så skal vinterferien gå til Madeira.

Storby, strand og shopping

Med 300 solskindsdage om året er Malaga et paradis for solhungrende aalborgensere som os. 

Der en storby i Sydspanien med over en halv million indbyggere og masser af mad, musik og kultur på tapetet. Du kan blandt andet opleve det nye museum for byens store søn Pablo Picasso fyldt med familiens private samlinger af mesterens værker. 

Billede beskrivelse

Er du til strand, shopping, kunst, iskold sangria og lækker tapas, så afsted til Malaga med dig.

Kongen af Kanarieøerne

Tenerife er solrig og knastør i syd og frodig i nord med grønne skove, blomstrende dale og bananplantager. Her finder du også vulkanen Teide, som med den sneklædte top og sine 3.718 meter er Spaniens højeste bjerg og Tenerifes største attraktion.

Tenerife er en udødelig ferieklassisker og kongen af de populære Kanarieøer. Her er der dømt charter for alle pengene - uanset om du er til absolut afslapning og all you can eat, eller shopping og kulturelle udflugter med hop-on-hop-off bussen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste