Gratis koncert: Dansk rock-duo gæster restaurantåbning på Aalborg Teater
Byens nye spisested Scene11 inviterer sammen med Aalborg Teater til Åbent Hus lørdag d. 3. februar fra kl. 15 til 19.
Det sker for at markere, at renoveringen af Scene11 er færdig og byens nye spisested dermed åbner i den gamle Teaaterbaren. Derfor byder de denne dag på kig på de nye lokaler samt smagsprøver fra deres nye surdejsmikrobageri Bagscenen samt snacks, kager og et godt glas vin.
Aalborg Teater byder derudover på underholdning og forskellige musikalske indslag i foyeren. Sangerinde Signe Olsen vil underholde kl. 15-16, hvorefter der vil der være jazz-musik. Du får også mulighed for at få et smugkig bag kulisserne til teatrets scener.
Sidst men ikke mindst gæster den danske rock-duo Sko/Torp arrangementet med en gratis koncert på Store Scene kl. 18-19. Sko/Torp var et af 1990’ernes største danske bands, blandt andet kendt for hittet "On a long lonely night", og sanger Søren Sko og guitarist Palle Torp er stadig nogle af landets mest turnerende musikere.
Nu kommer de fordi Aalborg og du kan opleve dem ganske gratis til Åbent Hus på Aalborg Teater. Du skal blot huske at reservere pladser via Teaterets billetservice. Vær desuden opmærksom på, at du max kan bestille 4 gratis billetter til arrangementet.