Billede beskrivelse

6 km og 30 forhindringer: Aalborgs vildeste forhindringsløb er tilbage

28. februar 2024 kl. 09.48
Opdateret kl. 09.54

Forberedelserne til Tough Trails i Aalborg er i fuld gang, og at atleter fra hele Skandinavien gør sig klar til eventet, som er et af de sværeste af sin slags, i håbet om at komme først til sværdet og vinde guldmedaljen.

Tough Trails er et forhindringsløb eller såkaldt OCR event, med en bane på over 6 km med mere end 30 forhindringer undervejs. OCR står for Obstacle Course Racing.

Se også
Der var blod, sved og tårer til Tough Trails i Aalborg - se billederne her

Det sker d. 11. maj i Sohngårdsholmsparken, hvor mere end 500 deltagere vil kæmpe sig igennem den ubarmhjertige bane. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse. 

Tør du tage udfordringen op?

Som sædvanlig er der et heat efter elitesportsudøverne, som er for motionisterne. Her er allerede interesserede inviteret med til at teste sig selv på forhindringsbanen. 

Billede beskrivelse

Banen er justeret lidt ned i sværhedsgraden, men vil stadig udfordre de fleste, og derfor anbefales der, at man løber sammen med nogle, så man kan hjælpe hinanden.

Har man ikke en løbemakker kan man vælge heatet "hjælpeheat". Her vil en erfaren atlet hjælpe dig igennem banen sammen med 25 andre deltagere.

Forhindringsløb for hele familien

Der er også noget NYT på programmet i år, nemlig Family Race, hvor man kan nøjes med 3 km og 15 forhindringer.

- Vi ønsker at få hele familien med ud og prøve forhindringsløb, og vise at OCR er for alle, udtaler Katja Christensen som er arrangør på eventet.

Se også
Stefan Madsen træder tilbage som cheftræner i Aalborg håndbold

På baggrund af den store interesse for forhindringsløb har Katja i samarbejde med en gruppe OCR-entusiaster skabt foreningen OCR Nordjylland, som nu også er medarrangør af eventet Tough Trails. 

- Sammen kan vi løfte i flok. Både vores event, men i den grad også folkesundheden. Vi håber faktisk at få flere børn og unge med, da vi ved hvor stor gavn de kan få af det, afslutter Katja Christensen.

Tilmeldingen er åben nu og sker på hjemmesiden toughtrails.dk.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste