Blomster blev fjernet ved mindested - men friske kommer stadig til
Aalborgenserne har ikke været helt klar til at give slip på mindestedet endnu
AALBORG: I sidste uge kunne du læse i en række medier, at blomsterhavet, der var blevet lagt til ære for Mia Skadhauge Stevn og Oliver Ibæk Lund udenfor Netto-butikken på Vesterbro, var begyndt at visne.
Derfor besluttede Aalborg Kommune at fjerne de visne blomster.
Men det har vist sig at være lidt for tidligt for aalborgenserne at tage afsked med mindestedet endnu.
For Nettos facade er ikke bare vendt tilbage til normalen lige med det samme.
For selvom mange blomster nu er fjernet af kommunen, er der stadig flere buketter og potter med friske blomster, der strømmer til mindestedet.
De markerer de to unge mennesker, Mia og Oliver, der begge forsvandt fra Aalborgs natteliv i starten af februar.
Blomsterne viser nu, at årstiden er skiftet til forår, hvor det især er tulipaner og påskeliljer, der markere stedet, hvor Mia Skadhauge Stevn forsvandt.