Billede beskrivelse

AaB-målmand udlejes til FC Nordsjælland

Andreas Hansen spiller i foråret for superligakollegaerne fra FC Nordsjælland, der også har sikret sig en købsoption

27. januar 2022 kl. 09.04
Opdateret 28. januar 2022 kl. 15.48

FODBOLD: Målmand Andreas Hansen forlader superligaklubben AaB - i hvert fald som minimum i seks måneder.

I foråret bliver han udlejet til FC Nordsjælland, og Farum-klubben har også sikret sig en købsoption på Andreas Hansen, der har kontrakt med AaB til udgangen af 2023.

- Ingen er i tvivl om, at Andreas Hansen er en fremragende målmand, men hans udfordring i AaB har været og er i hvert fald stadig det næste halve år en endnu bedre Jacob Rinne, der jo som bekendt for nogle uger siden vandt Det Gyldne Bur som den bedste målmand i dansk fodbold, konstaterer AaB’s sportschef Inge André Olsen i en pressemeddelelse.

- Med udlejningen sikrer vi Andreas spilletid på allerhøjeste niveau, og så tager vi en fælles vurdering igen efter sæsonen, siger Inge André Olsen.

Billede beskrivelse

26-årige Andreas Hansen står foreløbig noteret for 16 officielle kampe for AaB.

- Jeg ser frem til en ny udfordring, hvor jeg har udsigt til spilletid, hvis jeg gør mig fortjent til det, siger Andreas Hansen.

- Når vi kommer efter sæsonen må vi så evaluere på, hvor min fremtid skal være, for jeg er jo glad for at være i AaB, men ser også frem til nu at kunne gøre mit bedste for FC Nordsjælland, lyder det fra Andreas Hansen.

Udlejningen af Andreas Hansen betyder, at den talentfulde U/17-landsholdsmålmand Theo Sander indlemmes i AaB’s superligatrup.

Se også
Store tilbud frister 16-årige Theo, men han vil heller ikke gå glip af ungdomslivet
Billede beskrivelse

Vil du høre mere om AaB, er det muligt i Nordjyskes fodboldpodcast Ripodsten. I den nyeste udgave handler det blandt andet om klubbens nye cheftræner Lars Friis. Ripodsten kan findes på nordjyske.dk/lyt , og hvor du ellers henter dine podcasts.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste