Sjældne jernalderfund skal udstilles

Fra lørdag 18. januar præsenterer Aalborg Historiske Museum en ny, fascinerende udstilling med unikke fund fra en jernaldergravplads ved Vaarst sydøst for Aalborg. 

Blandt fundene er importerede drikkeglas, guld- og sølvsmykker.

De fortæller om en lokal fyrsteslægt, der dominerede området mellem år 200 og 550 e.Kr.

Enestående udgravninger

I perioden 2019-2022 undersøgte arkæologer fra Nordjyske Museer en gravplads ved Grønhøjgård nær Vaarst. Mere end 100 grave blev afdækket, flere med rige gravgaver. 

Ud over gravene fandt arkæologerne spor af et kulthus og ritualer, der vidner om områdets betydning som magtcentrum i overgangen mellem ældre og yngre jernalder.

Et af de mere spektakulære fund i Vaarst er et stort drikkeglas, der kan indeholde ca. en liter. Det er omkring 1700 år gammelt og stammer oprindeligt fra Sortehavsregionen. Det var kun de allerrigeste og mest magtfulde, som havde et glas som dette. Her ses det under ko... Foto: Aalborg Historiske Museum

Nye fund til offentlig fremvisning

Udstillingen viser en række spektakulære genstande, hvoraf mange aldrig før har været vist. Blandt højdepunkterne er et imponerende drikkeglas fra Sortehavsregionen, dateret til jernalderen. 

Glasset, som måler 18 cm i højden og har en kapacitet på omkring en liter, stammer fra det nuværende Ukraine eller Moldova og er unikt i dansk sammenhæng.

En anden bemærkelsesværdig genstand er en romersk guldmedaljon med kejser Konstantin den Store, som regerede fra 306-337 e.Kr. Medaljonen vises sammen med andre ekstravagante smykker i guld og sølv.

Arkæologer fra Nordjyske Museer har udgravet mere end 100 grave ved Vaarst, der alle stammer fra ca. år 200-550 e.Kr. Mange af dem var dog genåbnet allerede i samtiden, men enkelte var stadig intakte. Fund på gravpladsen vidner om, at området i jernalderen var centrum f... Foto: Aalborg Historiske Museum

Fyrstens gravplads

Gravpladsen ved Vaarst var i brug gennem tre århundreder og fungerede som hvilested for regionens magtelite. I jernalderens ustabile politiske landskab var pompøse begravelser en måde for samfundets ledere at demonstrere magt og status. 

Gravene ved Vaarst indikerer, at området var centrum for et mindre fyrstedømme, hvor ritualer og begravelsespraksis spillede en vigtig rolle i magtens iscenesættelse.

Gravplyndring eller ritualer?

Selvom mange værdifulde genstande er fundet, viser spor, at omkring 75 % af gravene blev genåbnet allerede i jernalderen. 

Spørgsmålet er, om dette skete som følge af fjendtlige plyndringer eller som en del af rituelle handlinger udført af slægtninge til de afdøde. Udstillingen udforsker disse teorier og giver indblik i fortidens komplekse samfundsstrukturer.