Seneste nyt
Billede beskrivelse

Regnen aflyser gadefesten - men festen fortsætter under tag

27. august 2026 kl. 13.07

AALBORG: Vejrudsigten har sat en stopper for den store sensommerfest i Algade fredag. Men festen bliver ikke aflyst helt. D'Wine Bar og Sylvius holder fast i arrangementet og flytter i stedet festen indendørs og ud under telt i baggården.

DMI varsler mellem 30 og 50 millimeter regn fra fredag til lørdag morgen med risiko for tordenvejr i hele landet, og det er udsigten til det våde vejr, der har fået arrangørerne til officielt at aflyse den fælles gadefest.

Billede beskrivelse

Hos D'Wine Bar var meldingen dog klar: Sensommerstemningen skal ikke skylles væk.

- Vi var simpelthen så triste ved tanken om at aflyse det hele. Vores gæster er altid friske på en fest, og vi elsker den energi, der er i gaden. Når vejrguderne spænder ben for gadeplanen, så slår vi tilbage, skriver D’Wine Bar på Facebook.

Hele musikprogrammet flytter med

I stedet for den store fest i Algade rykker D'Wine festen indenfor i baren, åbner selskabslokalerne og opstiller et telt i baggården, så der stadig bliver plads til musik, dans og feststemning – bare i tørvejr.

Ifølge Kristian Ishøy bliver programmet præcis det samme, som gæsterne oprindeligt var blevet lovet.

- Vi kører fuldt program, men selvfølgelig er der en begrænsning på kapaciteten i forhold til, hvis vi havde holdt festen i gaden, siger han.

Det betyder, at både de planlagte artister og DJ's fortsat går på scenen fredag aften – blot under tag.

Kreativ løsning med Sylvius

Idéen om at flytte festen opstod hurtigt i samarbejde med Sylvius, der kom på banen med en alternativ løsning, da det stod klart, at vejret ikke ville samarbejde.

De to beværtninger har derfor valgt at tænke kreativt frem for at lade hele arrangementet forsvinde.

Budskabet er enkelt: Regnen må ikke ødelægge den gode stemning.

Gæsterne kan derfor stadig se frem til sangria, gin og tonics, vin og musik - bare i en mere intim udgave end den oprindelige gadefest.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste