Seneste nyt
Billede beskrivelse

Her får Aalborg en helt ny juleoplevelse

27. august 2026 kl. 14.00

AALBORG: Der er stadig 118 dage til juleaften, men allerede nu kan aalborgenserne begynde at glæde sig til en helt ny juleoplevelse midt i byen.

Torsdag 12. november åbner Salling Christmas Garden på toppen af Salling Aalborg. 

Her bliver Salling ROOFTOP forvandlet til et vinterunivers med lysinstallationer, juletræer, istapper og isbjørne.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

Christmas Garden blev sidste år præsenteret i Aarhus, og nu kommer juleuniverset altså også til Aalborg.

- Vi glæder os til at skabe den samme særlige julestemning i Aalborg, som vi oplevede i Aarhus sidste år. Vi er utrolig glade for, at det med en donation fra Salling Fondene er blevet muligt at give aalborgenserne en helt ny juleoplevelse, siger Marianne Bedsted, direktør i Salling.

Billede beskrivelse

Otte meter høj isbjørn over Aalborg

Det helt store blikfang bliver svært at overse.

På toppen af Salling kommer nemlig en otte meter høj og lysende isbjørn til at stå med udsigt over Aalborg.

Rundt om den store isbjørn bliver ROOFTOP fyldt med blandt andet lysende juletræer, glitrende istapper, mindre isbjørne og fantasifulde bygninger.

Lysinstallationerne bliver ikke kun for de gæster, der tager turen op på taget. 

Ifølge Salling vil dele af julebelysningen også kunne ses fra gaderne i Aalborg.

Dermed bliver Christmas Garden også en synlig del af juleudsmykningen i Aalborgs midtby.

Billede beskrivelse

Skal skabe nye juleminder

Det nye juleunivers er blevet muligt med støtte fra Salling Fondene.

- Det er en stor glæde for Salling Fondene at kunne bidrage til en helt ny Christmas Garden i Aalborg. Med de smukke lysinstallationer på Salling ROOFTOP kan aalborgenserne nu se frem til en helt særlig juleoplevelse, hvor der kan skabes gode minder sammen med familie og venner, siger Karin Salling, næstformand i Købmand Herman Sallings Fond.

Christmas Garden bliver en del af Sallings øvrige juleaktiviteter i Aalborg, som også tæller varehusets juleudsmykning og den traditionsrige lystændingsfest.

Dørene til det nye juleunivers åbner torsdag 12. november. 

På åbningsdagen vil der være forskellige aktiviteter og festlige indslag på Salling ROOFTOP.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste