Seneste nyt
Billede beskrivelse

Aalborg-butik fejrer 26-års jubilæum med is, drinks og tatoveringer

26. august 2026 kl. 10.00

AALBORG: Det er langt fra hverdag, at en butik kan fejre 26-års jubilæum.

Men det kan Aalborg-butikken Loftet By Loftet.

Og i denne weekend skal det fejres med is, drinks, musik og festlige indslag i lokalerne på Algade.

Til de kvalitetsbevidste aalborgensere

I mere end et kvart århundrede har Loft By Loftet klædt de kvalitetsbevidste aalborgensiske kvinder pænt på med tøj fra internationale high-end brands.

Tidligere var butikken at finde på Bispensgade 26, hvor Friluftsland har adresse nu.

Men i 2019 rykkede Loftet By Loftet til Algade 5, hvor butikken blev samlet under samme tag som søsterkoncepterne Loftet, Butler og Richard.

- Da man fik pladsen ovre på Algade, kunne man se en større synergi i at samle det hele her og skabe et stort oplevelsesunivers for kunderne, fortæller direktør Martin Plougmand.

Siden har Loftet By Loftet været at finde på øverste etage -og her fejres der nu jubilæum.

Jubilæumsfejringen

Selvom 26 år ikke er et rundt hjørne, skal fødselsdagen ikke gå ubemærket hen.

Det betyder, at der fredag 28. august og lørdag 29. august bliver skruet helt op for feststemningen i butikken.

- Vi har nogle rigtig gode og faste kunder, og vi vil gerne give dem noget igen, fortæller Martin Plougmand og fortsætter:

- Så udover at nogle af varerne sættes ned til ekstraordinære gode priser, så vil vi også forkæle vores kunder med andre tiltag.

Fredag byder Loft by Loftet derfor på is fra Guf & Kugler ved indgangen til Loftet, og klokken 16 kommer Andreas Rødbro forbi og spiller i gården.

Lørdag bliver der skruet yderligere op for feststemningen, når en tatovør rykker ind i gården og laver gratis tatoveringer til kunder, der køber for over 750 kroner.

Begge dage vil desuden være DJ i gården samt drinks og kolde Blanc øl.

Du finder Loft By Loftet på Algade 5, 9000 Aalborg.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste