Billede beskrivelse

Otte elever fra Aalborg Handelsskole er indstillet til talentlegat

15. januar 2026 kl. 17.00

AALBORG: Året starter med en behagelig overraskelse for otte elever på Aalborg Handelsskole, der alle er indstillet til Bygma Talentlegat.

Formålet med talentlegatet er at fremhæve elever, der udviser særligt engagement, faglig udvikling og forståelse for godt købmandskab – og samtidig skabe større synlighed om erhvervsuddannelsen inden for handel.

De otte elever indgår i et stærkt felt af dygtige og motiverede handelsstuderende på EUD Business og EUX med speciale i salg fra seks erhvervsskoler rundt om i landet, som kan blive modtagere af Bygma Talentlegat 2026.

Det oplyser Bygma i en pressemeddelelse.

Et stærkt samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv

Bygma Talentlegat er et eksempel på, hvordan virksomheder og erhvervsuddannelser kan gå sammen om at skabe opmærksomhed om handelsuddannelserne. 

Når uddannelsesinstitutioner, undervisere og erhvervslivet arbejder i samme retning, bliver det lettere at vise de unge, hvilke muligheder der venter dem – og hvorfor det betaler sig at vælge en erhvervsuddannelse med et klart karriereperspektiv.

– Når virksomheder som Bygma investerer i vores elever, viser det, hvor stærkt samspillet mellem erhvervsliv og uddannelse kan være. Talentlegatet er med til at bygge bro mellem talent, uddannelse og fremtidig karriere, udtaler Jørn Dahl, der er rektor på Aalborg Handelsskole.

Dygtige og dedikerede unge mennesker er afgørende for fremtidens handelsvirksomheder. 

Derfor investerer Bygma massivt i elevrekruttering og har løbende over 100 elever under uddannelse. 

Men der er hård kamp om de unge, og derfor er det også vigtigt at vise dem mulighederne i en virksomhed som Bygma – og ikke mindst tydeliggøre karrierevejene i samarbejde med erhvervsskolerne.

– Vores samarbejde med Aalborg Handelsskole om Bygma Talentlegat betyder, at vi får bedre forståelse for hinanden som uddannelsesinstitution og virksomhed. Vi får taletid over for de unge – og ikke mindst muligheden for at vise, hvilke muligheder og veje der er i en handelsvirksomhed som Bygma, siger Ole Østergaard, der er direktør i Bygma Aalborg C.

En særlig dag venter i København

Den 26. februar overrækker Bygma for tredje år i træk Bygma Talentlegat ved en ceremoni, der hylder både faglighed, engagement og erhvervsuddannelsernes betydning for fremtidens Danmark.

Hver legatmodtager modtager 12.000 kroner som støtte til deres videre uddannelses- og karrierevej.

Legatet tildeles handelsstuderende, der allerede har markeret sig som rollemodeller, ansvarlige holdspillere og unge med stærke faglige ambitioner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste