Billede beskrivelse

Ny legeplads på Østre Havn har fået sit navn - og inden længe er den klar til brug

22. januar 2025 kl. 16.18
Opdateret kl. 16.28

Den spirende legeplads på Østre Havn har længe taget mere og mere form.

Sidst vi tog temperaturen på den ved bylivsudvikler Hanne Kræn - i december sidste år - var meldingen, at legepladsen formentlig først ville åbne til februar. 

Men nu er der tikket en kontramelding ind fra Hanne Kræn, der kan berette, at legepladsen "gerne skulle blive færdig i denne uge". 

- Derefter skal vi søge myndighederne om en brugstilladelse, og det tager lidt tid, oplyser hun videre, men understreger dog, at den konkrete tilladelse formentlig først lander hen mod slutningen af februar. 

Billede beskrivelse

Desuden mangler man fortsat at plante alt det grønne, så endegyldigt står legepladsen ikke helt færdig, siger Hanne Kræn.

Hun kan i samme ombæring løfte sløret for, at legepladsen nu officielt har fået et navn også. 

Den skal således hedde MiniTorvet, fortæller Hanne Kræn. 

Foruden legepladsen kommer området også til at bestå af en gang- og cykelsti, som skal forbinde området med den øvrige Østre Havn. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste