Billede beskrivelse

Lynhurtigt salg: Ombejlet rockerborg i Nørresundby har fået nye ejere

23. januar 2026 kl. 13.42

NØRRESUNDBY: Det er blot få dage siden, at Hells Angels' gamle rockerborg på Østergade i Nørresundby blev sat til salg. 

Og nu er den faktisk allerede solgt igen. Det skriver Nordjyske, der har talt med de nye ejere. 

Det er Tina Jensen og hendes mand, der har valgt at købe ejendommen i Nørresundby. De er begge to selv fra byen. 

At det er en tidligere rockerborg har parret ingen betænkeligheder over, fortæller hun til mediet. 

Det er ægteparrets plan at flytte ind i huset, hvis Aalborg Kommune vel at mærke giver tilladelse til at ændre anvendelsen for ejendommen. 

- Vi vil gerne bevare den stort set, som den ser ud, siger Tina Jensen til Nordjyske.

Dog vil de gerne fjerne gitteret på huset, tilføjer hun. 

Tina Jensen beskriver i øvrigt sig selv og hendes mand som "ganske almindelige, kedelige borgere i halvtredserne". 

Huset blev sat til salg for 1.795.000 kroner - men hvad prisen endegyldigt er landet på, vil parterne ikke oplyse. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste