Billede beskrivelse

Nu går arbejdet med ny stibro over motorvejen i gang

08. januar 2025 kl. 19.03

Det tog blot et døgn at fjerne den - mens det tager to weekender at bygge den op igen. 

Stibroen over Nordjyske Motorvej ved Kridtsvinget bliver i de to kommende weekender bygget op igen, og dermed står den nye bro færdig i starten af februar. 

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. 

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Billede beskrivelse

Etableringen af den nye stibro får også konsekvenser for trafikken på motorvejen og de tilhørende til- og frakørsler. 

Til- og frakørslen Aalborg N (23) vil således være spærret fra fredag 10. januar kl. 19 til mandag 13. januar kl. 05. 

Ligeledes vil tilkørslen ved Rørdalsvej og frakørslen ved Øster Uttrup Vej være spærret hen over den kommende weekend - og helt indtil onsdag 15. januar kl. 05. 

I weekenden 18.-19. januar vil det også være nødvendigt at spærre motorvejens til- og frakørsler, oplyser Vejdirektoratet. 

Du finder i øvrigt en kort video, der viser nedrivningen af den gamle stibro, nedenfor.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste