Billede beskrivelse

Naboer langs jernbanen i Aalborg kan se frem til nattestøj

16. januar 2025 kl. 18.00

Der skal gøres klar eltog i Aalborg.

Derfor kommer naboer til at jernbanen på strækningen mellem Skalborg og Aalborg Lufthavn til at opleve gener med støj. 

Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse. 

Arbejdet med at gøre klar til eltog pågår i hele landet, og nu er turen altså kommer til Aalborg. 

- Projektet skrider frem, så der er en grønnere jernbane på vej til aalborgenserne. Det betyder, at vi skal i gang med et komplekst arbejde, hvor vi blandt andet skal ramme mastefundamenter ned, opsætte køretråd, og i det hele taget skabe det anlæg, der gør det muligt at køre de fremtidige eltog, som både er hurtigere, mindre støjende og langt mere klimavenlige, siger Jette Aagaard, der er programdirektør for Banedanmarks Elektrificeringsprogram.

Fakta om projektet

  • Banedanmark er i fuld gang med at elektrificere jernbanen, hvilket er en forudsætning for at kunne indsætte eltog, som er hurtigere, støjer mindre og udleder langt mindre CO2 end dieseltog.
  • Masterne opsættes med 10-80 meters mellemrum.
  • Betonfundamenter slås ned i 6-10 meters dybde.
  • Der arbejdes i nætterne fra søndag aften til fredag morgen i tidsrummet klokken 20.00 - 05.00.
  • Når masterne er opsat, skal der bygges transformerstationer til strømforsyning, og kørestrømsledninger skal opsættes.
  • Væltede træer og nedfaldne grene kan føre til forsinkede og aflyste tog. Derfor ryddes eller beskæres bevoksningen op til 10 meter fra banen, på begge sider af sporene.

Starter snart

De første betonpæle forventes at blive slået i jorden søndag 19. januar af de såkaldte rammemaskiner - et arbejde der typisk vil foregå i aften- og nattetimerne. 

- Man kan desværre ikke bygge uden støj, og det kan derfor i perioder være generende for naboerne langs banen. Ikke mindst, fordi støjen kan ligge i nattetimerne, så vi kan opretholde togdriften mest muligt. Vi gør dog, hvad vi kan for at klare arbejdet så effektivt, vi kan, og maskinen vil hurtigst muligt rykke videre på strækningen, siger Jette Aagaard og tilføjer: 

- Vi sørger desuden for at holde naboer løbende orienteret om arbejdet, og de har også fået kontaktoplysninger, hvis de har spørgsmål. Man kan også altid holde sig orienteret på vores hjemmeside, hvis man har behov for oplysninger i relation til projektet. 

Når betonpælene er sat i jorden, vil arbejdet på og omkring skinner gå med opmålinger, oprydning, opsætning af master og trækning af køretråd. 

Hele elektrificeringsarbejdet forventes færdigt til efteråret. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste