Billede beskrivelse

Julen skinner stadig igennem i midtbyen: Derfor er julebelysning ikke pillet ned endnu

22. januar 2025 kl. 19.00

Selvom det er både hyggeligt og opløftende, kalder city-manager Jes Asmussen alligevel det for en "træls situation".

Julebelysningen troner sig nemlig stadig over flere gader og stræder i Aalborgs midtby. Men det er der en helt konkret grund til. 

Det giver nemlig udfordringer at fjerne julebelysningen de steder, hvor der også kører busser, forklarer Jes Asmussen. 

- Vi er naturligvis også trætte af det, men vi bliver selvfølgelig nødt til at overholde lovgivningen, så vi ikke udsætter nogen for farlige situationer, siger city-manageren i en pressemeddelelse. 

Han oplyser endvidere, at der arbejdes på højtryk for at finde en løsning på julelysproblemet, så man forsvarlig vis kan pakke julen 2024 sammen. 

Det forventes, at julebelysningen er taget ned og pakket sammen om senest én til to uger. 

Indtil da bliver den strøm, som julebelysningen bruger, betalt af cityforeningens 240 medlemmer, oplyser Jes Asmussen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste