Jernalderlandsby udpeget som nationalt topfund

VÅRST: Et helt særligt historisk område ved Vårst sydøst for Aalborg er udpeget som et af årets 10 vigtigste arkæologiske fund i Danmark. 

Fundet af en usædvanlig og rig jernalderlandsby bekræfter, at der i årene 200-550 e.Kr. boede en ualmindelig magtfuld fyrsteslægt netop her.

Hvert år udpeger Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med landets museer de ti mest spændende arkæologiske fund i Danmark. 

Årets 10 topfund fra 2025 er netop kåret, og et område ved landsbyen Vårst i det østlige Himmerland er kommet med på listen.

Historien begyndte tilbage i 2018, da en lokal detektorfører fandt et usædvanligt stort antal smykker og dragtudstyr fra jernalderen på en mark ved Vårst. Siden har arkæologer fra Nordjyske Museer undersøgt området intensivt, og fundene har vist sig at være ganske omfattende.

Gravpladser, en landsby og flere værksteder

Først blev der fundet hele tre gravpladser med rige grave og sjældne gravfund samt et kulthus med spor efter rituelle handlinger.

De seneste par år har arkæologer så udgravet dele af en nærliggende jernalderlandsby, hvor nogle af de gravlagte sandsynligvis har boet. 

Her er der fundet velbevarede hustomter med ildsteder og kridtgulve samt spor efter specialiserede værksteder. Derudover er der identificeret grubehuse, der tolkes som værksteder til tekstilproduktion, samt bygninger med spor efter kamproduktion og andet arbejde i ben og tak.

- Det her er ikke bare en jernalderlandsby som så mange andre. Det er et sted, hvor håndværk på højt niveau har spillet en central rolle, fortæller udgravningsleder Niels Haue.

Det er kulturlagene fra landsbyen, der har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsens liste med arkæologiske topfund 2025.

Blandt de mange fund, der fortæller noget om landsbyens rigdom er en rigt dekoreret tenvægt formentlig lavet i tak, der blev fundet i tilknytning til en mindre værkstedsbygning. Foto: Nordjyske Museer

Omfattende fund

Kulturlag er jordlag, der vidner om menneskelig aktivitet, og det tolkes oftest som affaldslag, som det blandt andet ses i landets større købstæder, hvor det nuværende gadeniveau ofte ligger flere meter over vikingetidens niveau.

Men skal fundmaterialet fra jernalderlandsbyen ved Vårst så tolkes som affald?

Det korte svar er nej.

I kulturlagene fra landsbyen har arkæologerne fundet knap 2000 metalgenstande, heriblandt guld, romerske mønter, våbendele samt dragtsmykker som fibler og nåle af sølv og bronze. Men det stopper ikke her, for der er også dukket redskaber i ben, tak og jern op i mulden.

Lagene rummer desuden store mængder dyreknogler, der sandsynligvis repræsenterer slagteaffald fra storstilede fester. 

Kulturlagene dækker et areal på minimum tre hektar, og med en tykkelse på op mod to meter kan de bedst sammenlignes med aflejringerne i landets middelalderbyer.

- Man kunne fristes til at kalde det affald, men det her er i virkeligheden sporene efter overdådighed, magt og ritualer. De mange fund giver os et enestående indblik i jernalderens forestillingsverden, siger Niels Haue.

Gådefuld guldfigur

Ved andre religiøse centre i det sydskandinaviske område finder arkæologerne ofte såkaldte guldgubber, der betegner små, papirtynde menneskefigurer fremstillet i guldblik. 

Lignende fund er endnu ikke gjort ved Vårst, men en lille guldfigur fundet i 2025 knytter sig alligevel til den samme fortælling. Der er tale om en tre centimeter høj guldmand, der – modsat guldgubberne – fremstår som en tredimensionel figur. Den kan dateres til 400-500-tallet.

I udgravningen er der blandt andet fundet denne interessante mand af guld. Han er tre centimeter høj og vidner om jernaldermenneskenes forestillingsverden. Foto: Nordjyske Museer

Mens de øvrige guldfund fra Vårst vidner om sofistikeret guldsmedekunst, fremstår guldmanden snarere som en groft fremstillet figur. En lignende er fundet ved Lunda vest for Stockholm, og den knytter sig ligeledes til et lokalt, religiøst fyrstemiljø i 500-tallet.

Et religiøst og politisk samlingspunkt

I jernalderen fandtes der endnu ingen egentlige byer i Skandinavien, men enkelte såkaldte centralpladser fungerede som samlingspunkter for magt, religion og handel. Fundene af flere gravpladser og en landsby peger på, at området ved Vårst har været netop sådan et centrum.

Det styrkes yderligere af stednavnet Gudum i nærområdet, der menes at være afledt af “Gudernes hjem”.

- Det tyder på, at folk fra regionen har valfartet til området her til religiøse fester, alliancedannelser og handel. Det har været et sted, hvor magt blev iscenesat, fortæller Niels Haue.

Rigdommen ved denne jernalderlandsby synes dog at ophøre i midten af 500-tallet og er dermed sammenfaldende med en række klimakatastrofer, der ramte Sydskandinavien på denne tid. Måske har den lokale fyrsteslægt ikke formået at formilde gudernes vrede, hvorved selve magtgrundlaget er forduftet.

På gravpladserne fundet tæt ved jernalderlandsbyen har arkæologer fundet mange spektakulære fund. En del af dem er for øjeblikket udstillet på Aalborg Historiske Museum, blandt andet denne kobberkedel og dette drikkeglas produceret i slutningen af 300-tallet-første halvdel af 40... Foto: Nordjyske Museer

Bevaring truet af moderne landbrug

Udgravningerne af jernalderlandsbyen ved Vårst er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsens pulje til undersøgelse af dyrkningstruede lokaliteter. 

Moderne markdrift med tunge maskiner udgør nemlig en alvorlig trussel mod de arkæologiske spor i jorden.

Kåringen som topfund understreger derfor ikke blot fundets historiske betydning, men også vigtigheden af at sikre Danmarks arkæologiske kulturarv, før den forsvinder. 

I øjeblikket er en del af de mange fund fra Vårst udstillet på Aalborg Historiske Museum.

Landsbyen ved Vårst er et ud af ti topfund fra 2025 på Slots- og Kulturstyrelsens liste.

Af andre flotte fund kan nævnes et monumentalt, cirkelformet kultanlæg ved Aars, der giver indblik i bronzealderfolkets tilbedelse af solen, gulddekorerede jernlanser fundet ved kildevæld i Boeslunde og verdens største kogge fundet på bunden af Øresund.