Seneste nyt
Billede beskrivelse

Frivillige englevagter passer igen i år på karnevalsdeltagere

23. maj 2026 kl. 06.01

AALBORG: Lige om lidt går det løs. Byen fyldes af glade, udklædte og festlige mennesker, når Aalborg Karneval 2026 løber af stablen.

Men midt i paraderne vil du måske bemærke et lidt anderledes kostume – en hvid T-shirt med englevinger på ryggen og skuldertasker fyldt med flaskevand.

Det er englevagterne, som igen i år står klar til at hjælpe med en tår vand, et smil og en hjælpende hånd til dem, hvor festen ikke helt går som planlagt.

Historien bag englevagterne

Initiativet "Englevagt" startede for 15 år siden, da ægteparret David Lundsteen og Michelle Lundsteen fik en idé.

De oplevede, hvordan karnevalet var fyldt med glade mennesker og god stemning.

Men de så også dem, der kom til skade, blev kede af det eller havde brug for hjælp.

Derfor grundlagde de englevagterne, som siden 2011 har været en fast del af karnevallet. Initiativet drives af frivillige fra byens kirker.

Billede beskrivelse

En hjælpende hånd

Englevagterne består i år af en gruppe på omkring 50 mennesker.

De er hverken en del af politiet eller redningstjenesten, men de hjælper gerne med opgaver midt imellem.

- Vores opgave er at være til stede som almindelige medmennesker, der kan hjælpe, hvor der er brug for det, fortalte englevagterne sidste år til Aalborg LigeHer.nu.

- Nogle gange følger vi nogen hen til samaritterne. Andre gange hjælper vi folk hjem, der har fået lidt for meget at drikke. Det kan også være at finde deres venner, ringe til forældre – eller bare være en skulder at græde ved, hvis festen ikke går som planlagt.

Så skulle du få brug for et roligt hjørne, en flaske vand eller en hånd at holde i – så hold øje med de hvide T-shirts med englevinger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste