Billede beskrivelse

"Et krævende og højt respekteret fagområde": Aalborg Universitet åbner for ny uddannelse

07. januar 2025 kl. 10.00

- Vi er stærkt tilfredse med at kunne tilbyde en uddannelse i statskundskab til studiesøgende unge.

Sådan siger Rasmus Amtoft, dekan for det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, i en pressemeddelelse. 

Fra efterårssemestret 2025 tilbyder Aalborg Universitet igen en uddannelse i statskundskab, som Rasmus Amtoft beskriver som et "et krævende og højt respekteret fagområde". 

- Så godkendelsen er en klar blåstempling af det faglige miljø omkring den nye uddannelse, tilføjer han. 

Hidtil har Aalborg Universitet tilbudt en lignende uddannelse i forvaltning og politilogi - som har gået under navnet politik og administration. 

Men med den nye uddannelse inden for statskundskab rykker forskningsmiljøet "op i en anden liga med hensyn til anseelse". 

- Det vil betyde, at vi kan tiltrække endnu større kapaciteter inden for området til at undervise de studerende og forestå den forskning, som uddannelsen er baseret på. En styrkelse af Aalborg Universitet, som også vil styrke det omgivende samfund – ikke mindst Region Nordjylland og de studerendes fremtidige arbejdsgivere, siger Rasmus Amtoft. 

Der er ansøgsningsfrist for studerende på den nye statskundskabsuddannelse 15. marts for kvote 2 og 5. juli via kvote 1. 

Det er endnu ikke afklaret, hvornår den nye kandidatuddannelse i statskundskab åbner for optag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste