Brunt Aalborg-værtshus har sidste åbningsdag
Centralcaféen lukker og har sidste åbningsdag i dag lørdag 4. januar.
- Tak for altid godt humør. Altid hjertevarme. Altid støtte. I er Aalborg bedste gæster - både jer, der står her hver dag, men også jer der kommer ind imellem, spiller billard, spiller brætspil, spiller smart, fortæller indehaver Carsten Larsen.
Han overtog værtshuset for et par år siden.
Missionen har altid været, at det her sted, er gæsternes sted. Her er plads til alle. Høj som lav, tyk som tynd, gammel som ung.
Men alt kommer med en pris. At køre et værtshus er hårdt selv med de bedste folk omkring sig, forklarer indehaveren.
- Derfor bliver jeg også nødt til at trække stikket. Der skal også være en Carsten i morgen, og jeg tror vi alle er enige om, at det vigtigste nu og engang er at passe på sig selv. Det er det, jeg gør nu, fortæller Carsten Larsen.
Derfor har Centralcaféen sidste åbningsdag i morgen lørdag den 4. januar.
Hvad fremtiden skal byde på for Centralcaféen er uvis, men indtil videre er meddelelsen, at Centralcaféen lukker.
Ligeher.nu var på besøg på værtshuset for et år siden.